Med den seneste opdatering af Apple TV har Apple væsentlig ændret den måde, jeg bruger podcasts på. Førhen havde jeg en nøje udvalgt liste i iTunes, der blev downloadet, fyldte gevaldigt på harddisken og blev synkroniseret til Apple TV derfra. I den nyeste udgave kan man bladre igennem (og søge i) iTunes Store's podcasts-bibliotek direkte fra tv'et. Og man kan endda vælge at streame hver enkelt udsendelse frem for at skulle downloade den. Ganske imponerende, at selv podcasts i HD-kvalitet starter efter ganske få sekunder. Nu mangler jeg bare, at diverse tv-kanaler ligger deres programmer ud som podcasts - ligesom DR er begyndt på. Så bliver jeg en riiigtig glad nørd.