Så skete det! Den første virus der angriber mobiltelefoner er opdaget. Den angriber Symbian OS og er umiddelbart ganske harmløs - en slags "proof og concept". Men der går desværre nok ikke længe før vira bliver et reelt problem på de stadig mere avancerede telefoner...
Min drømme-webapp
Hold op hvor bliver jeg glad den dag nogle kloge hoveder får sammensat en samlet webløsning, der kombinerer funktionalitet fra en masse værktøjer, jeg bruger i øjeblikket. Konceptet er simpelt: Mozy s automatiserede backup og ubegrænset plads kombineret med let webadgang til filer som hos box.net - dog med avanceret adgang til enkelte filtyper som musik ala anywhere.fm og billeder ala .Mac web gallery og flickr . Hvor svært kan det være? Filer hostes selvfølgelig på Amazon S3 , og integration til online kontorpakker , billedbehandling osv. (ligesom box.net så småt er startet på) ligger lige for.
Kommentarer