Opslag

Viser opslag fra februar, 2004
Jeg har besluttet mig for at prøve, om jeg kan skifte fra ICQ (som jeg har brugt i 5 år eller sådan noget!) til MSN Messenger i løbet af det næste stykke tid. Efter Messenger er blevet standard Windows-tilbehør er flere og flere af mine kammerater hoppet på Microsoft-bølgen, og jeg har indset, at det nok desværre er tid til, at jeg følger efter. Det har hjulpet lidt, at jeg har fundet GAIM , der gør det muligt at bruge både ICQ og MSN Messenger problemfrit under Linux...
*gaab*... En rigtig grå og trist dag er begyndt. Ud af 7 personer i gruppen er vi mødt to op til opgaveregning her til morgen, og jeg forstår faktisk godt de andre. Jeg havde også mest lyst til at blive under dynen i morges, da jeg hørte i radioen, at dagen stod på nedbør og temperaturer omkring nulpunktet. Det gjorde det heller ikke lettere at stå op, at min kæreste ikke skulle afsted i dag og derfor liiige tog 10 min. mere under dynen...
I dag har den stået på oprydning, rengøring og støvsugning... Det er ikke skægt mens det står på, men man får nu så'n en rar fornemmelse indeni, når det er overstået. Det er lækkert nok at starte på en ny uge og vide, at alting ikke flyder derhjemme.
I den seneste tid har jeg rodet en del med forskellige Linux-distributioner, der kan afvikles direkte fra en cd. En række af disse har eg nu samlet på en side , så andre også kan prøve at rode lidt med dem. Efter min mening er det en genial måde at snuse lidt til operativsystemet på, da man ikke behøver bekymre sig om partitionering, installation osv.
Jeg var til premiere på rock-musicalen Atlantis i Aalborg den anden dag. Jeg tror, det er første gang siden folkeskolen, jeg er til noget så kulturelt :) Normalt er den tur i biografen den første indskydelse, men jeg må sige, at det faktisk var en flot forestilling. Måske ender jeg en dag med at blive så'n en, der går til ballet, opera osv.... Måske! Under alle omstændigheder skal der i hvert fald nok liiige gå et par år endnu.
Marco Pantani - en af verdens bedte cykelryttere efter min mening - blev i går aftes fundet død på sit værelse. Cyclingnews.com har oprettet en side til ære for den fænomenale bjergrytter, der bl.a. som den første Italiener siden Fausto Coppi har præsteret at vinde både Giro d'Itala og Tour de France samme år.
Vejret er helt forrygende i dag, så vi har fået vasket vinduer og givet bilen sin forårsrengøring. Desværre kører jeg så meget, at bilen på denne årstid er svinet til igen allerede et par dage... Men der er vel ikke andet for end at nyde det, så længe det varer.
Så har jeg fået mig et kommentar-system fra HaloScan . Det ser faktisk ud til at fungere ret fint... Skriv endelig en lille kommentar, så jeg kan få det testet :)
Jeg havde mit digitalkamera med ude i vinter-vejret i dag, så det blev lige til et par billeder af bilen til BilGalleri.dk . Nu bliver det spændende at se, hvordan den bliver modtaget...
Jeg har lige siddet og rodet lidt med Multimap.com , hvor man kan klikke sig ind på kort over hele verden. Jeg blev faktisk ret overrasket over, at jeg faktisk kunne finde den vej , jeg bor på, ved at klikke med musen. I samme forbindelse er jeg blevet opmærksom på GeoURL , hvor man kan tilmelde sin hjemmeside efter fyisk placering. Ret sjovt...
I dag har jeg ingen forelæsninger, og i gruppen blev vi enige om at tage en forlænget weekend... Lækkert! Med lidt held får jeg læst noget af det stof, jeg ikke lige har "nået" den sidste uges tid :) Vi havde møde med vores vejleder i går om det projekt, vi skal rode med de næste måneder: XML og XSLT. Det lød faktisk fedt nok, og det er lige før, jeg glæder mig til at komme i gang med at lave noget... Så det er jo ikke så skidt.
Jeg var med min kæreste en tur i Sæby, hvor vi har boet, i dag. Planen var bl.a. en gåtur langs stranden, men den opgav vi af frygt for at vores ører skulle fryse af... Til aften baksede jeg en pizza sammen. Det blev desværre ikke den bedste, jeg har lavet , men den ku' da spises. Det er nok godt, jeg har satset på en karriere inden for IT frem for som pizza-far...
Lækker kort dag i dag med kun én forelæsning - dvs. færdig til middag! Da jeg havde brugt de første 2 timer hjemme på at læse weblogs gjorde min kæreste mig opmærksom på, at vi vist trængte til at få ryddet lidt op... Og så gik tiden med det. Lidt trist at bruge en halv fridag på det, men på den anden side, så er det ikke ligefrem det, jeg gør mest i ellers...
I dag havde jeg lige en times tid til overs i Aalborg midtby, som blev bedrevet med lidt shopping... Det blev bl.a. til et par cd'er, som jeg efterhånden har tænkt på at købe i laaang tid: Outlandish med Bread and barrels of water og Kim Larsen og Kjukken med Sange fra glemmebogen . Så nu er der kommet lidt nyt musik i bilen!
Det viser sig, at tilfælde af problemer med afhængighed af Internet forekommer stadig hyppigere. Det kan da godt få mig til at overveje, hvor mange timer om ugen, jeg faktisk bruger foran skærmen... Det er faktisk ikke så lidt, når jeg både skal regne med studie (både på uni og hjemme), arbejde og diverse andet fritids-surfen!
Hehe... jeg har lige set Disney's "Finding Nemo" på DVD. Kanon film! Så er jeg klar til at holde weekend, hvor der nok skal kløves brænde og arbejdes - lækkert!
Så har jeg haft min første "rigtige" skoledag på AAU efter et veloverstået introforløb. To forelæsninger på sammenlagt 8 timer på én dag... Det er sgu en hård start... Heldigvis var der ingen opgaveregning til de første lektioner, så jeg havde lidt tid til at slappe af med min nye gruppe og fotokopiere en bog. Så går tiden med det...
Det er lige lykkedes mig at finde én af de bøger, jeg skal bruge på dette semester brugt på pensum.dk - lækkert! Det er jo ikke fordi man ligefrem vælter rundt i penge på en SU... De sidste tre slipper jeg dog nok ikke uden om at skulle ud og investere omkring 1500 kr. i.
Jeg har lige fundet en side med voldsomt mange templates til Blogger. Måske er de lige poppede nok til min smag, men det er da fedt nok, at der er folk, der gider bruge tid på den slags...
Så har jeg fået taget mig sammen til at smide mit sidste projekt op på siden. Det er mit intro-projekt til Bachelor of Science , og kan findes på min CV-side ... Jeg var i øvrigt til eksamen i skidtet i fredags, som jeg bestod på trods af en influenza-lignende tilstand, jeg ikke helt kan slippe af med :( Det betyder, at jeg i morgen skal starte på noget så eksotisk som Dataingeniør 6 . Hvor bliver jeg dog klog :)