Opslag

Viser opslag fra januar, 2007

Ny telefon

Billede
Som den teknik-nørd jeg er, får jeg med jævne mellemrum gadget-abstinenser og må ha' udskiftet mobilos. Denne gang blev det til en Samsung Z150 . Den har ikke plads til en masse musik, den har ikke avanceret web-browser, og den har ikke noget specielt godt kamera. Til gengæld er den hamrende lækkert designet, er under 1 cm. tyk og vejer 73 gram.

Rollin'

Jeg har gået og udskudt det i flere måneder, men nu går den ikke længere. Agile Web Development with Rails - Second Edition er lige landet på skrivebordet, og 700 siders dejlig godnat-læsning er sikret. Så er det bare komme i gang!

iPod Shuffle i nye farver

Billede
Apple Store er indenfor den sidste times tid i vanlig stilhed blevet opdateret med en række nye udgaver af iPod Shuffle i smarte farver. Friskt... Eller noget.

Vista @ Mac

Den ansvarlige for Windows Vista hos Microsoft i Norske, Espen Pettersen, har demonstreret styresystemet for nyhedssiden VG Nett - selvfølgelig på en iMac :) Præsentationen findes på VGTVs hjemmeside . Via mediamac .

Så blev det hvidt

Det sidste stykke tid har det knebet for sneen med at blive liggende her i det nordjyske, men nu ser det efterhånden ud til, at det hvide tæppe bliver liggende i mere end nogle få timer. Selv om jeg bestemt ikke er nogen stor fan af vinter, er det alligevel hyggeligt nok at kigge ud på. Det giver mig også langt om længe lov til at glæde mig over, at jeg bor i lejlighed og ikke skal ud og skrabe sne om morgenen. Nu har vi så haft lidt vinter i år også. Så må det gerne blive forår igen.

Er Hi-def-porno fedt?

In Raw World of Sex Movies, High Definition Could Be a View Too Real Jesse Jane, one of the industry’s biggest stars, plans to go under the knife next month to deal with one side effect of high-definition. The images are so clear that Ms. Jane’s breast implants, from an operation six years ago, can be seen bulging oddly on screen. “I’m having my breasts redone because of HD,” she said. Læs mere om bumser og behåring hos New York Times .

IE7 design

Billede
I dag fik jeg taget mig sammen til at installere Internet Explorer 7 på min arbejds-computer. Det ser alt sammen meget smart ud med tabs, let adgang til RSS-feeds, forbedret "surfing-sikkerhed" og en smart tab-oversigt... Men hold op hvor er den efter min mening grim! Ud over det, hvad er det så, Microsoft har gang i for tiden? Hver gang der kommer en ny version af et program til Windows XP, opfinder de et nyt design. Se bare billedet herunder af Internet Explorer 7, Windows Live Messenger 7, Windows Media Player 11 og et standard vindue. Det er da lige til at blive køresyg af!

MSN Messenger på Mac

Billede
Jeg er - som den trofaste læser har erfaret - Mac-bruger på hjemmefronten. Det samme er dog ikke tilfældet for mine venner og bekendte, så her hedder det foretrukne program til online kommunikation MSN Messenger. Fair nok. Microsoft har været så flinke at lave en MSN Messenger til Mac , men jeg synes mildt sagt ikke den er så meget værd. Siden sidste opdatering synes jeg faktisk, den ligefrem er blevet dårligere til at logge på. Derfor er jeg begyndt at kigge efter alternativer, der kan give mere stabilitet og måske endda eksotiske funktioner som stemme- og videosamtaler. Ét af de alternativer kunne være at bruge Microsofts egen MSN Messenger til Windows via CrossOver , hvilket jeg satte mig for at bruge lidt tid på for lidt siden. Efter lidt eksperimenteren med forskellige versioner lykkedes det mig i første forsøg at installere og starte version 7.0 til Windows 98/ME . Som billederne herunder viser, ser indstallations-processen ganske tilforladelig ud, imens grænsefladen i selve prog

Total digital

I denne uge har A-Z en række "Total Digital"-tilbud og udstillinger. I den forbindelse var en hel del fladskærms-tv udstillet i forhallen. Sonys Bravia LCD tv var alle koblet til en Blue-ray -afspiller, der afspillede en demo-disk i HD-kvalitet, imens de andre producenters tv var koblet til et halv-dårligt antenne-signal fra TV2/Nord . Gad vide hvad de sælger mest af denne uge?

39 dages oppetid

Så meget blev det til for Mac'en i denne omgang. Den anden aften var der gang i tv, radio, computer, emhætte, ovn, mikroovn og diverse lamper, og forbruget, der oversted flere mindre, russiske landsbyer, fik en sikring til at bukke under. Pludselig blev der meget sort og meget, meget stille, og jeg måtte ud i opgangen og lege "jeg-er-en-mand-så-selvfølgelig-kan-jeg-skifte-en-sikring". Det gik vist også meget fint, og alle apparater ser ud til at være ovenpå igen.

Underskud af rygrad

Jeg har (mindst) en svaghed. Jeg er for flink. Når en telefonsælger ringer og giver mig et utroligt tilbud på et abonnement på ét eller andet, er jeg ude af stand til at sige nej. I øjeblikket har jeg bl.a. 3 numre af M!, 4-5 numre af Digital Foto, 2 numre af Bolig Magasinet og et par numre af Gør Det Selv liggende... Som jeg ikke har åbnet endnu! Jeg har et problem. Jeg ved det. Er der nogle telefonsælgere derude, så bare ring til mig. Total easy target - det' mig. Men hva' fa'n. Skulle jeg blive syg en dag, har jeg da i det mindste læsestof til mange, mange ensomme timer.

MacWorld

Billede
I disse minutter lytter mange tusinde mennesker spændt til Steve Jobs ' præsentation af nye produkter, og endnu flere sidder spændt derhjemme foran skærmen og følger med i diverse mere eller mindre gode live-rapporter fra MacWorld i San Francisco. Selv sidder jeg med MacRumors live-feed åben i et vindue og savler over den længe ventede iPhone, der dukker op på bittesmå billeder på siden. Apple kan altså det der med at lancere nye produkter med stil!

Eget domæne med Blogger

Det er nu muligt at anvende sit eget domæne med den nye Blogger. Der er lidt omstændigt, da det involverer, at man ændrer DNS-instillingerne for sit domæne, så der bliver viderestillet til Googles servere. Jeg har foretaget ændringerne og håber på det bedste...

Kabelspas

Jeg har investeret nogle hundrede kroner i nye kabler fra AV-Connection til tv, dvd osv., som jeg har fået sat til i dag. Nu prøver jeg så at overbevise mig selv om, at kvaliteten virkelig er blevet bedre. Liiidt skarpere tror jeg da nok, billedet er blevet...

Mmmhh.... Mac!

Billede
Hvad ville en Windows-maskine sige til det? :)

Ny Blogger, eget domæne og labels

Den nye udgave af Blogger indeholder en den smarte funktioner som labels (tags/kategorier), WYSIWYG template-design og mulighed for private blogs. Desværre fungerer flere af disse kun, hvis man placerer son blog hos Blogspot og altså ikke hvis man anvender sit eget domæne. Man kan godt tilføje labels til hver enkelt indlæg, men der kommer ikke en liste frem i menuen. Derfor har jeg hacket lidt for at lave min egen liste. Min blog er placeret på en Apache-webserver, så min løsning er lavet i PHP, men det kan selvfølgelig laves i næsten ethvert sprog. Først laver jeg en side, der gennemsøger labels-mappen, hvor indeks-sider til hver label bliver placeret, og genererer en liste i XHTML-format: $dh = opendir(\'labels\'); echo \'<ul>\'; while (false !== ($file = readdir($dh))) { //undlad undermapper if (!is_dir(\"labels/$file\")) { //fjern endelse og lav link echo \'<li><a href=\"labels/\'.$file.\'\">\'. p

Ny gadget

Jeg har netop modtaget en Samsung DVD-HR734 DVD/HDD-optager her på arbejde, og nu er der aaalt for lang tid til, jeg kan komme hjem og lege med den. Øv. Ind imellem må Post Danmark gerne være lidt mindre effektive.

Nu med lyd

Billede
Når man skal overdøve tømmermænd efter en nytårsaften må man ty til skrappere midler end en iMac's indbyggede højtalere. Derfor har jeg arrangeret et par fornuftige Mission "skrivebords-højtalere" og en fornuftig forstærker (og ca. 30 m. for meget ledning). It ain't pretty, but it gets the job done.