Opslag

Viser opslag fra april, 2004
Jeg blev positivt overrasket den anden dag, da jeg så, at TV3 begynder at sende den originale, engelske version af De Fantastiske 5 ( Fab 5 ). Jeg synes den danske version er noget af det dårligste kopi-tv, der er lavet i meget lang tid. Den engelske version, som jeg har fulgt på svensk TV3 , er faktisk ret underholdende, hvorimod den danske nærmest er helt pinlig. Lidt hen i retning af Det Modsatte Køn ! Men der er selvfølgelig også bare min mening... Svensk TV3 er faktisk af en eller anden grund altid langt foran sin danske søsterkanal... Det gælder bl.a. serier som The Simple Life , Top Model og Sex and the City , der ofte er overstået på svensk TV3 før de kommer på dansk tv... (Skinner det meget igennem her, at min kæreste og jeg ser mange tv-serier? :))
4 dage uden telefon og Internet-forbindelse! Det lyder ikke rart, men det er desværre realitet eftersom vores telefonkabel måtte lade livet i forbindelse med en mindre udgravning i haven i går formiddags... Heldigvis havde Tele2s tekniker en tid på mandag, så vi kan komme i kontakt med omverdenen igen.
Det er en rigtig mandag i dag... Jeg vågnede i nat med næseblod af en eller anden grund, og har derfor ikke sovet helt perfekt. Det meste af dagen har jeg haft det lidt skidt. Så'n den fornemmelse man har, når man er ved at blive rigtig godt forkølet eller sådan noget. Og ja, så er der selvfølgelig vejret udenfor: Gråt, koldt og fugtigt! Sådan en dag skal vist bare overstås så hurtigt som muligt...
I går sad vi udenfor i t-shirts og spiste frisk frugt til middagsmad. I dag sidder vi indenfor i strikketrøjer med varm kakao og kigger ud på regnvejret. Er det danske forår ikke fantastisk uforudsigeligt? Vejrsitutationen udenfor har nu ikke været så kritisk denne weekend. Vi har nemlig brugt det meste af tiden på at male vores "alt-mulig-rum" ovenpå. Det er ikke så sjovt mens det står på, men det ser godt nok lækkert ud her bagefter. En mørk orange er blevet skiftet ud med en lys "varm grå". Det gi'r rummet en hel anden fornemmelse...
Da jeg loggede ind på blogger for at skrive det sidste e-mail fik jeg et tilbud om at blive beta-tester på Googles Gmail ... Cool nok!
Jeg har lige været inde på DRs hjemmeside for at finde det afsnit af Drengene fra Angora , hvor videoen til De skal have baghjul blev vist. Det undrer mig, at det er "for meget" med på klippet. Ligesom hvis man sætter videoen til at optage 2 min. før en film starter for at være sikker på at få starten med... For den del at min SU, der går til licens, vil jeg da godt have lidt mere kvalitet...
Dette indl?g er skrevet p? min Palm Zire PDA ved hj?lp af AvantBlog kanalen til AvantGo... Det er d?l'me smart! Update: Det ser ud som om, der er lidt bøvl med internationale karakterer... Under alle omstændigheder kan kanalen findes her .
Hvis du godt ka' li' træer... Så tag ud i skoven - der er masser af træer! - Så det gjorde vi! Med lidt hjælp fra svigerfar med en spade og en trailer har vi nu tre fine, små træer i haven. Og bare rolig - de skulle fældes alligevel.
Den tyske demogruppe Farbrausch er i gang med et spil af en hidtil uset størrelse, når man tager grafik og lyd i betragtning. Hele spillet med 3d-motor og fantastisk grafik fylder nemlig indtil videre kun 96 kb! På denne side kan man se screenshots og hente en version af spillet. Systemkravene er selvsagt voldsomme, da al grafik genereres, når spillet starter, og da jeg ikke normalt bruger min pc til spil, kan jeg desværre ikke køre det. Jeg tror, det er på grund af mit grafikkort :(
Jeg har lige været ude og rode lidt med bilen og i den forbindelse tog jeg en stak cd'er med ind. Stakken indeholder følgende: Ministry of Sound - Trance Nation 2002 Mozart - Eine Kleint Nachtmusik & Posthorn Serenade Madonna - Ray of Light Metallica - S&M The Offspring - Conspiracy of One Allen Olsen - Solo Live vol. 1 Scooter - The Stadium Techno Experience Det må da siges at være en varieret musiksmag!?
Random books : Grab the nearest book. Open the book to page 23. Find the fifth sentence. Post the text of the sentence in your journal along with these instructions. Tjaa... Hvorfor ikke? Mit resultat blev: "Et par måneder før afslutningen af mit eksamensprojekt, blev jeg opfordret til at søge en Ph.D. på Risø i brændelscelle afdelingen, som var indenfor mit fag teknisk kemi," siger Jeg Høeg. Bogen var Pejling 2004 - Virksomhedshåndbogen for ingeniørstuderende , som af en eller anden grund ligger på bordet i vores grupperum.
Min kæreste og er har påbegyndt projekt "flad-mave-inden-sommeren" i dag. Det betyder, at jeg lige nu er på en ret voldsom slankekur. I dag har jeg formået indtil videre at overleve på to æbler, en halv honningmelon og en del vand... Det synes jeg selv er ret flot, når jeg normalt aldrig spiser frugt og som regel kun rører andet grønt som tilbehør til aftensmaden!
En stor begivenhed indtraf her til morgen: Vores lille blå Swift rundede 100.000 kilometer! Det var lidt sjovt at se kilometertælleren vise "00000"! :) Jeg ville ha' haft et billede af det, men selvfølgelig er det sådan en dag, ens kamera løber tør for batteri... Typisk! Derudover er det værd at nævne, at det i dag er tirsdag! Det betyder, at der kommer masser af besøgende her på siden. Ifølge statistikken bliver over 26% af besøgene her på siden nemlig registreret om tirsdagen...
Jeg fandt en smart lille side her til aften: Metamaten.dk . På et par minutter kan man let generere de meta-tags, der bliver undersøgt at søgemaskiner, så ens side dukker op på de rigtige tidspunkter. Smart!
Jeg må desværre indrømme, at der efterhånden er gået et par dage uden tegn på liv her på siden. Jeg er ikke stolt af det, men påsken er over os, os jeg har rigeligt at se til. Men skulle tro, det gik stille og roligt for sig, når man render ind i en flok feriedage, men er gået alt for hurtigt med påskefrokoster, træ-fældning og almindelig stress. Heldigvis har denne faren rundt bragt et par goder med sig: gratis mad og gratis brænde. Så vi hverken sulter eller fryser, og det kan vel ikke være helt skidt! I morgen er faktisk den eneste dag, der ikke er lagt planer for, så den kommer nok til at gå med noget skole-arbejde og - med lidt held - en smule oprydning herhjemme.
Jeg burde måske starte en ny weblog alene om den trafikale situation i Aalborg og omegn. Der er i hvert fald rigeligt at skrive om! I dag har Connex-chaufførene dømt arbejdsnedlæggelse, og der er derfor en hel række ruter, der ikke kører. Arbejdet i tunellen er stadig i gang, og jeg ser allerede frem til at holde i kø igen... Positivt er det dog, at det nærmeste byggemarked efter kun en lille måned endelige har fået en græsslåmaskine hjem til os! Det er da godt, der er lidt, man kan glæde sig over...
For at fortsætte mit "bloggeri" om trafiksituationen i Aalborg kan jeg da lige nævne, at nogle geniale hoveder ét eller andet sted havde bestemt sig for, at der skal laves vejarbejde i Limfjordstunellen her i påsken. Genialt! Her til eftermiddag resulterede det i omkring 5 km. kø på motorvejen og et større trafikkaos i midtbyen. Der er en grund til, at jeg føler mig bedre tilpas nord for fjorden...
Nordjyllands Trafikselskab har fra i går valgt at lave en hel del om på numre og ruter for bybusserne i Aalborg, bl.a. ved at indføre de nye metrobusser . Det har - efter hvad jeg kan høre i radioen - skabt en hel del kaos på den nye rutebilstation, hvor der åbenbart er fyldt med en hel masse folk, der ikke rigtig ved, hvor de skal hen. Har man brug for et overblik over de nye ruter, kan man besøge hjemmesiden med det opfindsomme navn www.nordjyllandstrafikselskab.dk .
Jeg var på jagt i morges! Ikke sådan ude i en skov eller noget men herhjemme på udkig efter én eller anden dims, der sagde et højt "bip" ca. hvert andet minut. Lyden begyndte kl. lidt over 8, og efter en times tid var jeg ved at være helt skør i hovedet over ikke at kunne finde ud af, hvor lyden kom fra. Derfor begynde jeg at rode rundt i huset og fik indskrænket mit jagt-område til vores garderobe/stryge/male/opbevarings-rum. Det var i sig selv skidt, da vi derinde har en masse kasser stående med julepynt, vinterjakker, ringbind osv., der ikke rigtig hører til nogen steder. Ved at flytte alle kasserne rundt omkring i rummet fik jeg indkredset den kasse, hvor dimsen befandt sig, og begyndte at rode den igennem. Det viste sig at være en røgalarm, der af én eller anden grund var endt i en kasse med lamper(!?). Således fik jeg en særdeles irriterende start på en eller rolig og fredelig lørdag.
Vores forelæsning var åbenbart aflyst i dag, så dagen er blevet tilbragt i grupperummet med P3's Humor mod aids . Det er alt for skægt at høre alle de "gode gamle" igen!