Opslag

Viser opslag fra 2007

Hammerslag og Rammstein

Lige nu på DR1 sendes en Hammerslag julespecial, hvor mæglerne gætter priser på lejligheder i Berlin. Samtidig fortælles om Berlins historie - heriblant selfølgelig en hel del om Nazi-regimet. Meget uheldigt akkompagneres sort/hvid-billederne af Hitler og Nazi-optog af en 4-5 forskellige Rammstein-numre... Medlemmer i Rammstein har ellers i flere omgange slået fast , at deres musik på ingen måde skal opfattes politisk, og at de bestemt ikke vil forbindes med Nazisme og højreorienteret politik generelt. Ifølge forsanger Till Lindemann hentyder nummeret Links 2, 3, 4 direkte til at "deres hjerter banker til venstre". Stram op, DR!

Dagens post

Hos YouSee har vi valgt at give vores kunder en hurtigere forbindelse til internettet. Fra 1. februar 2008 øger vi derfor hastigheden på din bredbåndsforbindelse fra 5 Mbit/512 kbit til 15 Mbit/1 Mbit, idet din gamle hastighed ophører. Samtidig sætter vi din månedspris ned med 10 kr. Nice.

Få bloggen på Facebook

Jeg har eksperimenteret lidt med forskellige RSS-applikationer for at få mit blog-feed ind på min Facebook-konto. I dag har jeg rodet en del rundt på Facebook og bl.a. oprettet et par applikationer selv. I den forbindelse har jeg opdaget, at med den "indbyggede" Notes-applikation uden videre kan importere et RSS-feed, der bliver vist på éns profil. Ganske smart. Applikationen tjekker løbende, om der er opdateringer, og konverteringen fra html-indhold ser ganske fornuftig ud. Kommentarer til indholdet på Facebook bliver naturligvis ikke ført videre til selve bloggen, men jeg overvejer, om det egentlig ikke er godt nok. Så bliver det trods alt ikke blandet for meget sammen.

MacUpdate i julehumør

Jeg benyttede mig at tilbuddet om at købe 10 Mac-applikationer til en helt forrygende pris hos MacUpdate den anden dag. Tilbuddet kører i øvrigt stadig, selv om deres nedtælling endte i forgårs. Har til morgen har jeg netop modtaget en e-mail om, at der er blevet føjet en ekstra applikation til pakken - som jeg også får med uden yderligere omkostninger. Det drejer sig om iWOW 2.0 fra SRS Labs, der skulle forbedre lyden i iTunes. Det er da hvad jeg kalder ægte julehumør.

MacUpdate Promo

Så er der ved at være 10 timer tilbage af årets juletilbud hos MacUpdate . De tilbyder 7 Mac-applikationer + 3 i bonus for antal køb (hvoraf 2 allerede er med) for kun $49,99. I forvejen er det en besparelse på over $500, og med den lave dollar-kurs må det siges at være et fund. Jeg springer på tilbuddet alene for at få PDF-organisatoren Yep, men der er også andre spændende programmer som ForkLift og RapidWeaver med i pakken.

90% er halvt dovenskab

Det er godt nok lang tid siden jeg har blogget sidst. Siden sidst har jeg været på kursus i Stockholm, på vandretur i de norske fjelde og sendt et utal af virtuelle julegaver på Facebook. Ak, den travle juletid.

Quick Look

Én af de nye, smarte funktioner i Mac OS X Leopard er Quick Look, der med et enkelt tryk på Space-bar'en giver et hurtigt overblik over et billede, et dokument, en PDF-fil osv. Som udgangspunkt understøttes kun nogle udvalgte filtyper, men i dag faldt jeg over et indlæg på The Unofficial Apple Weblog , der henviser til plugins til Quick Look med understøttelse af zip-filer og visning af hele mapper på én gang. Smart!

Stockholm

Jeg sidder og hænger lidt på stolen i dag efter 5 dage på kursus hos Adobe i Stockholm. Ud over det arbejds-relaterede, har vi heldigvis haft tid til overs til at opleve byen også - og jeg er lidt forelsket. Jeg er normalt ikke den store fan af storbyer, men Stockholm har overrasket mig særdeles positivt. I forhold til mange andre byer af den størrelse er der vældig pænt og rent overalt, der er gjort fantastisk meget ud af både de enorme, gamle bygningsværker og de nye, lækre butiksfacader, undergrundsbanen fungerer gnidningsfrit uden at man står på tæerne af hinanden og de svenske piger ser søde ud :) Og så er det faktisk lykkedes os at gøre os forståelige på danske på hele turen. Det er rart at være hjemme igen, men jeg kunne bestemt godt finde på at tage på visit i det svenske igen.

Mit skrivebord

Billede
På opfordring.

Tak, ZYB

Jeg modtog min lækre, lille SonyEricsson W580i i går, og efter 5 min. var jeg kørende med kalender, telefonnumre, e-mail adresser osv. - takket være ZYB . Jeg har efterhånden brugt det til at synkronisere en 6-7 telefoner uden problemer. Det er ikke et værktøj, jeg bruger ofte, men de få gange om året, jeg har brug for det, fungerer det bare. Jeg ved ikke engang, hvad jeg gjorde før. Hvor må det ha' været omstændigt. I øvrigt - prøv at se videoanmeldelsen af ikke-Walkman-versionen S500i hos GSM Arena. Det er ren spas!

Argh

Helt uvidende og i godt humør forlader man sin computer for at få en kop kaffe og et stykke frugt. 10 minutter senere mødes man af en mistænkeligt tom skærm og en lille bobbel i hjørnet, der siger noget i stil med: Windows har downloadet opdateringer for at beskytte computeren. For at fuldføre installationen af opdateringerne genstartede computeren automatisk. - vel og mærke uden at spørge, om jeg ville gemme noget i den håndfuld programmer, jeg havde åben. Jeg vil hjem til min Mac...

Bookmark overload

Billede
Jeg har igennem et par år anvendt Google Browser Sync til at gemme mine bogmærker i Firefox på tværs af forskellige computere. Førhen har jeg løbende lavet manuel backup af filerne, og en overgang har jeg også brugt del.icio.us . Det betyder, at min online historik i form af bogmærker efterhånden er ved at blive noget uoverskuelig. Selv om jeg løbende forsøger at rydde op, har jeg i øjeblikket over 800 forskellige sider bogmærket - nogle steder i op til 5 mappe-niveauer. Jeg spekulerer nu på, om jeg skal fjerne hele skidtet og starte på en frisk. Der er uden tvivl nogle guldkorn imellem, men de kan sikkert findes igen, hvis det bliver nødvendigt - og der er garanteret mindst lige så mange sider, der slet ikke findes længere. På den anden side kan det faktisk være skægt at kigge igennem de forskellige mapper og se, hvad der har interesseret mig igennem tiden. Lidt under mappen Grafik ligger Løb og motion - derunder Mac - og lidt længere nede kommer Ruby , Vista og noget om XML data

iPhone hos Telekæden

Underligt...

Macbook opgraderet

Apple har i al stilhed giver Macbook-serien en mindre opgradering i dag. Ifølge specifikationerne på apple.com kan man nu vælge en 2,2 Ghz processor fremfor en 2,16 GHz, den største harddisk er på 250 GB mod tidligere 200 GB og der er nu understøttelse for op til 4 GB RAM. Endelig er grafikchippen opgraderet fra Intel 950 til en Intel X3100 - dog stadig med delt hukommelse. Macbook Pro har også fået mulighed for den store harddisk og kan desuden vælges med en 2,6 GHz processor. Ændringerne er ikke nået til den danske Apple Store endnu, men mon ikke de dukker op inden længe...

Valgfristelser

Er det bare mig, eller er Foghs blog bemærkelsesværdig tom denne tid? Man må beundre manden for at kunne modstå fristelsen for at starte et indlæg på en måde, som de færreste har mulighed for. "Jeg har netop udskrevet folketingsvalg..."

Undskyld, Apple

Billede
Estimated Delivery Date: 26 Oct 2007 Undskyld , Apple.

Leopard anmeldelser

De første amerikanske anmeldelser af Mac OS X Leopard er kommet på gaden. The Unofficial Apple Weblog henviser til de tre store fra New York Times , USAToday og Wall Street Journal . De forskellige nye funktioner har vi allerede set demonstreret af Apple selv, men det er lidt sjovt at høre Walt Mossberg sammenligne med Windows Vista:

Gmail IMAP på mobilen - eller ej

Med valgkamp kørende i baggrunden har jeg siddet og rodet en halv times tid med at få Gmails netop åbnede IMAP-understøttelse til at fungere med min SonyEricsson M600i. Desværre er det ikke lykkedes helt. Jeg har aktiveret funktionen, og det fungerer med POP3, men nu er jeg bare endt med en frustreret mine og et ny-mail-ikon på telefonen, der ikke vil gå væk igen. Øv.

Nørdudbrud

Hvorfor fa'n kan det være at Adobe Acrobat giver et COM-interface, der understøtter OLE Automation via IAC, DDE og alt muligt andet, imens Reader'en ikke åbner for noget som helst! Aarrrrg... Her troede jeg lige det hele var løst, og så bliver alting bombet tilbage til C++-plugins i et miljø, der ikke er thread-safe. Møg.

Leopard

Hvorfor finder Apple på at frigive deres nye operativsystem på en fredag? Når der kommer forsendelses-tid oveni, bliver ventetiden jo endnu mere ulidelig. Estimated Shipping: 26 Okt, 2007 Estimated Delivery: 30 Okt, 2007 - 31 Okt, 2007

Mac-feberen spreder sig

Der er ingen tvivl om, at der komme flere og flere Mac-brugere til hver eneste dag. En stor er er "switchers", der vil prøve noget andet end Windows. Også i min omgangskreds viser tendensen sig. De sidste par måneder har både Jakob, Flemming og Dennis set lyset, og nu er Henrik også på rette spor. Lækkert. (Jeg kunne godt linke til folks blogs rundt omkring, men de bliver jo aldrig opdateret, gutter...)

Grand Avenue

Billede
Den omtale skal da nok lokke folk til. Hmm... Tror jeg smutter derned og kigger - om ikke andet så i sympati.

Så er det weekend

Darth Wader og Bohemian Rhapsody
Var ude med folk fra arbejde i går. Fik for meget god rødvin og for meget øl. Har haft tømmermænd hele dagen. Har lige været nede i byen for at finde min cykel og mit dankort. Så er det weekend.

Få så noget mere tøj på, Jonas!

Jeg vågnede her til morgen med ondt i halsen. Møg. Det er indtil nu blevet bekæmpet med c-vitaminer, halstørklæde og kamillete med honning... Men det ender nok alligevel med at jeg skal være syg i weekenden. Opdatering : Det blev kun til et par dages sløjhed. Lækkert.

Min computerhistorik

Af én eller anden grund lå jeg i morges og kom til at tænke på, hvilke computere jeg har haft gennem tiden. Som en ægte nørd har jeg selvfølgelig løbende rodet med diverse opgraderinger, casemodding osv., men i grove træk ser listen ca. ud som følger: Sidst i 80'erne købte jeg en Commodore 64 - den gamle, tykke model - med diskettestation osv. I starten have jeg monitor, der kun viste "grøn-toner", men senere blev den sat til mig farve-tv. Jeg fik endda printer til den. I 1995 fik jeg en 386'er med 1 MB RAM (4x256 KB blokke), der kørte Windows 3.11. Jeg kan huske at bilspil som Stunts 4D og Street Rod var et hit. Den blev ret hurtigt opgraderet til en lynende hurtig Pentium 75 mHz med 32 MB RAM! Jeg fik på det tidspunkt Windows 95 installeret og begyndte at spille spil på den. Sammen med en kammerat investerede jeg i ent BNC-netværkskit, så vi kunne spille C&C Red Alert mod hinanden. Et par år senere blev den opgraderet til en Pentium 200 mhz med MMX-teknolo

10 ways to spot a flash designer

Hehe ... (Via Geek & Mild ) Jeg fandt i øvrigt tidligere på dagen ud af, hvordan man undgår at éns browservindue bliver skaleret (typisk til fuld skærm) af JavaScript-kode. Lækkert.

Fantastisk fin fiskeside

Min kammerat og tidligere kollega Anders har siddet oppe til alt for langt ud på natten de sidste dage for at få en ny side for akvarie-entusiaster klar til lancering i dag. Siden kobler Akvariesiden , Cichlids og Saltvandssiden sammen i én fælles portal, der fra starten - ud fra Chart.dk - ser ud til at få over 5.000 unikke besøgende om dagen. Projektet har efter hvad jeg kan se på forumet lidt børnesygdomme, men det ser meget spændende ud - Også selv om jeg ikke er den store fiske-nørd.

Repairing airplane wings with nanotubes in-flight

Fedt! (Via newz.dk )

Opgradering af Macbook

Billede
Jeg har lige haft Mac'en en hurtig tur på operationsbordet. Ca. 5 min. Lidt mere RAM skulle der til. Den bli'r så glad, når den får lidt mere at arbejde med, så'n en bette en. Og så til under 250 kr. per gigabyte. Så kan man vist ikke klage. Og ja - det er tennissokker, den ligger på.

Socialt netværk-stresssyndrom

Jeg har fået en mail fra en gammel klassekammerat, der inviterer mig til at tilmelde mig Morange , der så vidt jeg kan forstå er et socialt netværk baseret på kommunikation via mobiltelefonen. Det lyder alt sammen meget spændende, og hvis ikke jeg i forvejen kunne findes på Zyb , MySpace , hi5 , Facebook , LinkedIn , Tagged og mindst en håndfuld andre sider, havde jeg nok også meldt mig til. Men jeg kan ikke klare mere. Jeg har fået nok. Jeg melder mig ikke til denne gang! Ikke lige i dag i hvert fald...

Amazon MP3

Amazon har lanceret en længe ventet direkte konkurrent til Apples iTunes Store, Amazon MP3 . Musikken er DRM-fri, i god kvalitet (256 kbps) og billigere end hos Apple. Top 100 albums koster $0,89 max. $0,99 pr. nummer eller $8,99 for hele albummet. Lidt ældre musik er endnu billigere. Der er i øjeblikket 2 mio. numre fra 80.000 forskellige kunstnere, så der er rigeligt at vælge imellem. For at købe hele albums, skal man installere et stykke klient-software, der i øjeblikket findes til Windows og Mac. En Linux-version skulle være på vej. Enkelte numre kan downloades uden softwaren. Jeg nåede at klikke en del rundt på siden, søge lidt, vælge et par numre og logge ind med mit Amazon ID før jeg fandt ud af, at musikken kun er tilgængelig for amerikanske kunder. Øv.

Bærbar til under 3000 kr.

Danske Zepto præsenterer på deres hjemmeside en bærbar til under 3000 kr. De skriver selv, at det er Danmarks billigste bærbare, men hos ZeptoEksperten findes den samme computer 25 øre billigere :) Desuden fører Vega modellen L51 Basic , der faktisk er nogle få kroner billigere. Til gengæld må man nøjes med lidt mindre processor og harddisk. Ifølge Computerworld angiver Zepto nye produktionsmetoder og øgede stordriftsfordele som begrundelser for, at de nu kan sælge deres discount-model billigere, end det tidligere har været tilfældet. For at holde prisen nede leveres computeren, der indeholder en 1.83 gHz Celeron-processor, 512 MB RAM og 80 GB harddisk, som udgangspunkt uden operativsystem og uden indbygget trådløs netværksadapter. Med en Linux-installation har man en fornuftig bærbar f.eks. til studiebrug til en ganske fornuftig pris.

Hovedtelefoner og underlige ører

Billede
Jeg må ha' nogle lidt underligt formede ører... I hvert fald har jeg ret svært ved at finde nogle in-ear-hovedtelefoner, jeg kan blive tilfreds med. Dem, der følger med til en iPod, er jeg ikke vild med. Jeg bruger min iPod en del til at høre musik, når jeg løber, og de originale Apple-hovedtelefoner falder simpelthen bare ud. Der er efter min mening en rimeligt god lyd i dem, og jeg bruger dem på arbejde til at høre musik fra Ezmo på min arbejdscomputer. Ret hurtigt erhvervede jeg mit et sæt "noname" i Apple-hvid, der sidder noget bedre fast i ørene. Til gengæld er lyden ikke imponerende. Når jeg løber, hører jeg oftest noget techno-musik med en god, pumpende bas - og den går lidt til spilde i de hovedtelefoner. For et par uger siden anskaffede jeg mig et sæt Shure E2g "Sound Isolating Earphones" efter at have læst en række anmeldelser på nettet, hvor de udelukkende har fået ros. De rækker meget langt ind i ørene og skal sidde lidt anderledes end de fle

At ramme en målgruppe

Billede
Der kan man tale om markedsføring, der har ramt forkert... Jeg har ingen børn. Til gengæld har jeg rigtig mange hjemmesier.

Microsoft Office:mac 2008

Den næste version af Microsofts Office-pakke til Mac, der sidste uge blev præsenteret i form af en hjemmeside , dukker op i starten af næste år. I dag er priser og pakker blevet offentliggjort: Der kommer en Standard Edition til $399,95, en Home and Student Edition til $149,95 samt en Special Media Edition, der indeholder Microsoft Expression Studio , til $499,95. Mest spændende set med danske øjne er det, at der ifølge The Unofficial Apple Weblog  kommer en dansk version af pakken! Selv om der findes en bred vifte af gratis og billigere alternativer - endda i online-versioner - er det for manges vedkommende svært at slippe Microsoft Office. Jeg må indrømme, at jeg ofte har siddet med f.eks. OpenOffice Writer og tænkt: "Jeg ved, hvordan jeg gør XXX i Word - hvordan gør jeg det samme her?".

Nye bærbare fra Apple?

Flere Apple-rygte-sider rundt om på Nettet - bl.a. 9to5mac  - har de sidste dage skrevet om en nye serie bærbare, der skulle være på vej fra Apple - måske i næste måned. Måske er det Macbook, der skal opgraderes. Måske er der tale om en ny serie sub-notebooks - måske uden optisk drev og med flash-ram i stedet for harddisk. Der er udbredt enighed om, at de bliver små, tynde og i alu-design. Hvis det viser sig, at der er tale om en afløser for Macbook'en, er Apple dermed gået helt væk fra det tidligere så velkendte, hvide plastic. Både ved iPods, iMacs, bærbare og deres pro-systemer. Spændende...

EA-spil til Mac

Så er der dukket et par nye spil fra Electronic Arts op i den amerikanske Apple Store . Det drejer sig om Madden NFL 08 og Tiger Woord PGA TOUR 08. Begge spil dukkede op til pc og diverse konsoller for en måneds tid siden, så ventetiden for Mac-versionerne har været til at overkomme. Desværre kræver de et ret heftigt grafikkort. Faktisk står det direkte nederst i beskrivelserne: This game does not support the GMA950 integrated graphics card Det vil sige, at Mac Mini- og Macbook-ejere som mig selv må finde en anden måde at fordrive tiden på. 

iPhone i England

Apple præsenterede i formiddags en aftale med teleselskabet O2 om at sælge iPhone i England fra den 9. november. Prisen med abonnement (18 måneders binding) bliver den samme som for iPod Touch, £269. Det skulle være ca. det samme som i USA, hvis man lægger den amerikanske sales tax oveni. Desværre er der tale om den samme model, som sælges i USA - dvs. ingen 3G i denne omgang. Steve Jobs forklarer, at et 3G-chipset ville skære batterilevetiden for opkald ned til en trediedel. Han udtaler dog: 3G needs to get back up to 5+ hours, something we think well see later next year. - så måske er der en chance for at vi får en version med andet end EDGE-understøttelse, når den engang dukker op her i lille Danmark. Opdatering : Så blev det ifølge Mediamac offentliggjort, at iPhone også kan købes i Tyskland den 9. november. Hvornår mon det bliver vores tur?

Slideshow i Google Docs

Så er slideshow præsentationer blevet en del af Googles online office-pakke. Jeg bruger jævnligt deres tekstbehandlingsprogram til at skrive et simpelt dokument og hurtigt eksportere til f.eks. PDF-format, og nu har jeg også muligheden for at gå online de 2-3 gange om året, jeg laver en PowerPoint-præsentation :) Pas på, Microsoft - det er smart, det her...

Lidt mere hul igennem

Billede
Jeg blev lidt utålmodig i går aftes og forøgede i et svagt øjeblik min Internet-forbindelses hastighed. Ahh.... Havde jeg haft telefonstik, fastnet-telefon osv., kunne jeg ha' fået den dobbelte hastighed til den samme pris. Men hva' fa'n... Det virker og Steve Jobs præsenterer nu de nye produkter helt flydende på Apples hjemmeside.

Musicovery

Billede
Jeg blev opmærksom på hjemmesiden Musicovery for nogle dage siden via Kollaborativ . I stil med Ezmo , Deezer , Last.fm og andre sociale musiktjenester er idéen med siden at man skal udforske og opdage musik. Hvor ovennævnte sider baserer sig på venners eller andre brugeres anbefalinger, er musik på Musicovery inddelt efter genre, "humør", årstal og flere andre parametre. Fidusen er så, at der skabes relationer imellem de forskellige numre, så man kan klikke sig igennem et træ af musik. Man kan gå tilbage i tiden, ændre tempoet, indskrænke antallet at genrer og meget andet. Alt i alt en ret sjov måde at opleve musik på. Jeg er i hvert fald ret vild med idéen om at gå fra Fatboy Slim tilbage i tiden til Jean-Michel Jarre - hurtigt frem til Björk og så med ét klik videre til Snoop Doog og Justin Timberlake, når det bliver for dystert. Det passer rigtig godt til min måde at lytte til musik på, der afhænger meget af min sindstilstand lige i et givent øjeblik. Under hvert nummer

Misundelse

Billede
Når man sidder alene i en lejlighed en lørdag eftermiddag og ser ud på det, der mere og mere minder om det trist, dansk efterårsvejr, er det godt at ha' noget, der kan få tankerne et andet sted hen. Heldigvis har jeg et par meget gode venner, Lisa og Dennis, der bor lidt længere oppe ad gaden. I øjeblikket befinder de sig dog et sted i Sibirien på vej imod Kina. De har heldigvis et digitalkamera og en Macbook med i bagagen og fører dagbog , så os misundelige herhjemme kan følge med i deres eventyr. Desværre er der ikke Internet-adgang på hvert gadehjørne i den del af verden, så der går nogle dage imellem opdateringerne. Men når der endelig sker noget, er jeg helt opslugt at de fantastiske landskaber og de oplevelser de beskriver. Der bliver bestemt noget at snakke om over en god flaske rødvin, når de kommer hjem igen.

CD WOW surprise

Jeg modtog en mail her til morgen der fortalte, at en DVD er blevet afsendt fra CD-WOW til mig. Jeg skal påregne 7-10 dage før jeg modtager den. "DVD...??" - tænker jeg... Jeg bruger straks den fantastiske søgefunktion i Gmail og finder ud af, at jeg bestilte to CD'er og en DVD den 4. juli. Jeg har ikke modtaget noget af det, og jeg havde faktisk glemt alt om min bestilling. Men nu går jeg da helt og glæder mig, til jeg modtager mine CD'er også. Gad vide om de slår deres hidtidige rekord og præsterer en leveringstid på over 3½ måned denne gang? Jeg bestilte et par skiver fra  BangCd (som nu kan vise priser i gode, danske kroner) i går. Hvis de ikke dukker op senest mandag eller tirsdag, bliver jeg meget overrasket. Og så er priserne en del lavere. Hva' tænkte jeg egentlig på dér i starten at juli?

Ezmo åbent igen

Jeg opdagede for lidt siden, at Ezmo igen har åbnet for musikdeling for danske medlemmer. Deres blog nævner ikke noget om det, så jeg ved ikke, om de har fået en aftale i hus med IFPI, eller om de bare håber på at stormen er stilnet så meget af, at IFPI har droppet truslen om et sagsanlæg. Under alle omstændigheder er jeg i fuld gang med at opdage nyt musik hos mine Ezmo-venner.

Mailplane

Billede
Jeg er betatester på Mailplane , en Mac-klient til Googles Gmail. Mailplane er en "skal", der omslutter Gmail og integrerer nydeligt med bl.a. adressebogen og iPhoto. Desuden er der genveje i menubaren til de mest brugte funktioner, en ny-mail-indikator, drag'n'drop-understøttelse og meget andet spas. Læs evt. The Unofficial Apple Weblog's anmeldelse . Jeg har fået mulighed for at uddele en håndfuld invitationer til beta-udgaven. Skriv her, hvis du er interesseret, eller via IM hvis du er så heldig at kende mig :)

Søgefunktion i Google Reader

Billede
Jeg har efterhånden en ret stor samling RSS-feeds, som jeg bladrer igennem med jævne mellemrum ved hjælp af Google Reader . Jeg har prøvet flere forskellige "feed aggregators" (hvad hedder det på dansk?), men vender hele tiden tilbage til den simple, hurtige Google Reader. Jeg har dog savnet en søge-funktion til de der "jeg-ved-jeg-har-læst-det-ét-eller-andet-sted"-øjeblikke, jeg jævnt tit oplever. Den er nu dukket op sammen med et par andre små funktioner hist og her. Tak, Google.

Nano-tanker

Jeg har undersøgt sagerne lidt, og det viser sig, at den nye iPod Nano ligesom den gamle understøtter Nike+ -kittet, så man kan bruge den i forbindelse med løbetræning. Jeg var i fuld gang med at overveje, hvad den gamle mon kunne sælges for, da det jo virker vældig smart, at den nye kan vise video-podcasts og film - og jeg går aldrig af vejen for en ny elektronisk dims. Desværre er jeg kommet i tanke om, at jeg har samlet en række ting sammen, der ikke passer til den nye version - bl.a. en fin, lille taske og en alt for dyr Nike løbetrøje med en lille lomme til iPod'en. Det er skidt at købe for mange gadgets til sine gadgets...

Apple event

I aften dansk tid afholder Apple endnu engang et "special event" i San Fransisco. Som altid er programmet hemmeligt, men ifølge Mediamac går rygterne på: En ny iPod med trykfølsom skærm i iPhone-design (der var en fin artikel på Think Secret i går med billeder af dette) En ny bredere iPod nano med videounderstøttelse En opgraderet iPod shuffle til en lavere pris Beatleskataloget i iTunes Store Wi-fi i den største iPod med mulighed for download af musik og film Film -og videosalg i en række europæiske iTunes Stores Titlen på arrangementet er "The beat goes on" og det afholdes i det store konferencecenter Moscone Center, hvilket stemmer ret godt overens med de mange rygter om en større opdatering af iPod-serien. Uh hvor er det spændende... Opdatering Så blev det til en opdatering af iPod-serien. Nano'en er blevet lidt buttet og kan nu afspille video. Den "normale" iPod får en større kapacitet og Shuffle kommer i en række nye farver og falder lidt i pri

Svedigt arbejde

Siden jeg begyndte at arbejde ca. 3 km. fra min lejlighed for en måneds tid siden, er jeg selvfølgelig begyndt at cykle på arbejde på min nye cykel . Det tager ca. 10 min. til arbejde og 6-7 min. at køre hjem igen, fordi jeg bor ret tæt på vandet og det går opad næsten hele vejen til arbejde. Det betyder desværre også, at jeg sveder en hel del efter sådan en tur. Jeg ved ikke, om det går over efterhånden som jeg kommer i lidt bedre "cykel-form", eller om jeg skal overveje at tage skiftetøj med. Det sidste er godt nok noget bøvlet... Jeg havde håbet lidt på, at det ville hjælpe, når det blev lidt koldere udenfor... Men det var rigtig efterårs-koldt her til morgen, og jeg sidder stadig og føler mig lidt klam og fugtig. Øv.

Ferie og informations-overload

Den sidste uges tid har jeg holdt ferie. Det betyder at jeg i flere dage (uh!) har været uden en computer. Jeg har tjekket min personlige mailboks et par gange, men ellers jeg har forsøgt at afskære mig lidt fra mit online-liv. Det betyder, at jeg nu sidder med en nærmest uoverskuelig mængde af arbejds-relaterede e-mails, diverse nyhedsbreve og mange, mange ulæse RSS-feeds, som jeg selvfølgelig ikke bare kan ignorere... Jeg tror, jeg har brug for ferie igen for at arbejde mig igennem dyngen.

Deezer

Billede
Der var engang en hjemmeside, der hed blogmusik.net. Hjemmesiden tilbød en kæmpemæssig samling musiksamling, der frit kunne streames over nettet via en flash-afspiller på hjemmesiden. Hjemmesiden lukkede tidligere på året på opfordring fra SACEM , den franske version af IFPI. Siden er nu genopstået som Deezer.com og tilbyder en kæmpemæssig samling musiksamling, der frit kan streames over nettet via en flash-afspiller på hjemmesiden. Men denne gang har de ifølge en pressemeddelelse en aftale med SACEM og er dermed " the first global website for music on demand with no restrictions: listening to all kinds of music is now free, unlimited, legal and accessible to all Internet users via a Web browser. " Jeg ved ikke, om deres argumenter holder eller hvordan lovgivningen ser ud udenfor Frankrig, men det er et interessant koncept og en god løsning på problemet med at man altid mangler liige dét der nummer til en fest og/eller midt i en venlig diskussion. Var det i øvrigt noget med

Anywhere.FM

Billede
Den hurtigt voksende musikdelings-service Anywhere.FM minder en hel del om Ezmo , men er (endnu) ikke blevet truet med sagsanlæg af IFPI... Udover Ezmo-features som en lækker, simpel flash-brugergrænseflade, upload fra iTunes og mulighed for at dele sin musik med sin venner, tilbyder de en mulighed for at gennemse andre brugeres musikbiblioteker efter popularitet, genre og andre kriterier. Når man afspiller sin egen musik eller det gratis musik, der tilbydes på hjemmesiden, foregår det nøjagtig som f.eks. i iTunes, hvor man klikker sig frem gennem albums og sanglister. Når man vil lytte til andres musik, foregår det derimod efter "radio-konceptet", hvor man starter fra det første nummer på en given liste uden at kunne se indholdet. Herefter kan man så skifte frem igennem numrene på listen.

Netto

Billede
Jeg bor ca. 50 meter fra den lokale Netto-butik og udnytter det på det groveste. Jeg bruger den egentlig lidt som en slags viktualierum eller udvidet køkkenskab. Når man bor i lejlighed, kan man ikke tillade sig at frådse med pladsen. Det betyder, at jeg ind imellem godt kan opnår at være dernede flere gange om dagen. I går opdagede jeg så, at de nu begynder at have åbent om søndagen... Fantastisk! Nu har jeg faktisk mulighed for at komme der hver - eneste - dag. Gad vide om personalet begynder at tænke noget om mig?

Lounge på Karma

Den nye, trendy sushibar og natklub i Frederikshavn, Karma , afholdt i går aftes et lækkert arrangement med rød løber, VIP-sektion og lounge- og house-musik. Vi var en lille flok, der havde reserveret bord for at se, om det koncept mon holder i en lille by i Nordjylland. Efter at have ventet lidt i kulden sammen med dørmanden, blev vi krydset af på gæstelisten af en sød pige i meget høje hæle og blev vist hen til vores bord, hvor vi bestilte en runde "Sex on the beach". Vi blev udstyret med champagneglas og søde bar-piger sørgede for, at vi blev forsynet med boblevand den første times tid. Stedet er lækkert, minimalistisk indrettet i sort og hvidt med lave borde og bløde, svungne sofaer. Musikken var rigtig fed, og gæsternes humør og påklædning bidragede helt klart til den rigtige, eksklusive stemning. Jeg er bare i tvivl om, om det overlever side om side med fulde svenskere, havnearbejdere og Sussi & Leo... Vi blev et par timer, før vi fortsatte til et sted, hvor gennems

Streamer

Billede
Det er ærgeligt, at det er blevet ulovligt at sætte streamere i bagruden af sin bil. Jeg har nemlig lige fået en genial én af slagsen sammen med et par nørdede t-shirts fra Insanely Great Tees .

Rygelov

For at fejre indførelsen af den nye rygelovgivning var jeg sammen med en kammerat en lille tur i byen i går for at opleve fornemmelsen af at ha' fået et par fadøl og komme hjem uden af lugte af røg. Tre ting blev slået fast: Der er meget blandede meninger om lovgivningen (især blandt folk der er i byen en onsdag aften). Det er rigtig rart at slippe for lugten, der hænger i hår, tøj og næsebor i flere dage. Det er ikke (kun) røgen, der medvirker til en ordenlig omgang tømmermænd...

Windows Live Writer

Billede
Jeg tester lige Windows Live Writer Beta op mod min Blogger-baserede weblog. Programmet (der selvfølgelig kun findes til Windows) tilbyder en WYSIWYG-grænseflade som der kendes fra f.eks. Microsoft Word. Det understøtter diverse weblog-platforme og konfigurerer let sig selv ud fra adressen på din weblog samt dine login-oplysninger. Jeg plejer at uploade billeder til min Flickr-konto, før jeg poster dem på min blog, så umiddelbart kan jeg nok ikke drage store fordele af en klient-applikation i forhold til at bruge Bloggers online-editor. Men som Mac-bruger har jeg flere gange tænkt på, hvordan programmet var at bruge i praksis - så nu har jeg installeret det på min arbejds-computer.

Nye features hos Ezmo

Den norske "sociale musikdelingstjeneste" Ezmo har efter at have været online i et par måneder introduceret en række nye funktioner . Blandt andet kan man nu se sine venners online-status, skrive små kommentarer til sine venner og vælge et profilbillede, der bliver synligt for éns venner. Desværre har Ezmo på grund af den tidligere trussel om et sagsanlæg fra den danske pladebrance lukket for "venner-funktionen" for danske brugere. Så vi kan ikke bruge de nye funktioner til noget.

Arbejdskalorier

Efter snart to uger på min nye arbejdsplads er jeg ved at indse en væsentlig forskel i forhold til hvor jeg tidligere har arbejdet. Hver eneste dag - uden undtagelse - har folk fundet en undskyldning for at spise kage, boller eller runstykker, drikke øl eller lignende. Hvis ikke der er en fødselsdag eller et jubilæum, fejrer vi indvielsen af det nye gulvtæppe eller en succesfuld gennemførsel af et stort print-job. Meget hyggeligt, men det kan vist ikke være sundt...

Nyt fra Apple

Jeg har siddet den sidste halvanden times tid og bøvlet med at følge med i forskellige ustabile live-opdateringer fra Apples "summer Mac product press conference". Det viser sig, at en hel del af de rygter, der har cirkuleret den sidste tid, holder stik. Steve Jobs præsenterede en ny iMac i aluminium og glas med tilhørende ultra-tyndt tastatur, en ny og forbedret iLife- og iWork-pakke inklusiv regneark-applikationen Numbers samt en opgradering af deres .Mac-abonnement... Og så nævnte han slutteligt, at Mac Mini forresten også bliver opgraderet. Nærmere detaljer fulgte ikke, så det bliver spændende at se, hvad der sker, når Apple Store kommer online igen.

Sidste arbejdsdag

Billede
Så har jeg ca. 1½ time tilbage her på kontoret. Skrivebordet er ryddet, alle mine personlige sager er røget i en plasticpose og listen med opgaver er ved at være tom. I morgen på denne tid sidder jeg nok ved et andet skrivebord med en liste med nye opgaver - og maven fuld af sommerfugle og nye indtryk.

Argosy Mobile Video HDD HV355

Billede
Jeg har tidligere eksperimenteret med at lave et Windows-baseret mediacenter - altså en pc i et lækkert kabinet, der er koblet til tv'et og som styres udelukkende med en fjernbetjening. Jeg fik det dog aldrig til at fungere tilfredsstillende. Den sidste tid har jeg flere gange haft min Macbook sat til fjernsynet og styret Front Row med den medfølgende fjernbetjening. Det fungerer fint og dejligt Mac-agtigt. Af den grund har jeg flere gange overvejet at anskaffe mig en Apple TV , som vil være en lidt mere elegant løsning. Begrænsningen på videoformater og opbevarings-plads har dog afholdt mig fra det. Den anden dag faldt jeg så over et godt tilbud og har nu en Argosy Mobile Video HDD HV355 koblet til mit fjernsyn. I bund og grund er det faktisk bare et eksternt harddisk-kabinet med USB-tilslutning - der så oven i hatten har bl.a. scart- og component-udgang, så den kan kobles til et tv. Den kan læse alverdens video- og lyd-formater og den simple menu styres let via den medfølgende f

Kyllingen er ude

Billede
Jeg synes selv, jeg er en ret habil cykelsports-fan, og jeg har troligt fulgt med i Tour de France i mere end 10 år... Men magen til farce skal man da vist lede længe efter. Michael Rasmussen, der vel nærmest var sikker på at køre ind i Paris iført den gule trøje, er af sit hold blevet bedt om at forlade løbet, da det har vist sig, at han på et tidspunkt i juni måned befandt sig i Italien fremfor Mexico, som han har påstået. Rasmussen er - i modsætning til flere andre ryttere i feltet - aldrig blevet testet positiv for doping, og han er i løbet af årets Tour de France vel snart blevet testet 10 gange - alle uden positivt resultat. Alligevel ryger han ud. Nu ser det ud til at en lille spanier, der i øvrigt sidste år dukkede op på lister i forbindelse med Fuentes-dopingsagen, vinder hele skidtet. Astana-holdet er blevet bedt om at forlade løbet på grund af Vinokourovs positive doping-test, og Cofidis-holdet har valgt også at forlade løbet efter at Cristian Moreni lavede samme nummer. Hvi

Nyt arbejde og halv-ferie

I dag har jeg præcis en uge tilbage her på kontoret. Jeg starter på et nyt arbejde - igen som systemudvikler - den 1. august, hvor jeg primært skal arbejde med .NET og Adobes server-teknologier. Og så kan jeg cykle på arbejde. Det bliver lækkert. Siden i lørdags har jeg passet hus, kat, potteplanter osv. for mine forælde, der er på ferie. Jeg havde forestillet mig en række afslappende dage med rødvin, grillmad og sommer-idyl i haven. Desværre er det indtil videre blevet til hurtige jeg-gider-egentlig-ikke-lave-mad retter og regnvejr. Men om ikke andet kan jeg da gå på jagt i fryseren og spare lidt på mad-budgettet denne måned.

Siden sidst

Billede
Siden sidst har jeg holdt 25-års fødselsdag (inkl. kanel - så en del af mit tøj dufter af risengrød), været til Metallica-koncert og fået holdt et par dages ferie. Hver gang jeg er hjemme, regner det... Så jeg har slet ikke fået kørt på min nye, fede cykel. Øv.

Ny cykel

Billede
Jeg har fået ny cykel i dag. Det blev en lækker, sporty SCO Street citybike med 8 indvendige Shimano Nexus gear og rullebremser for og bag. Desværre står det ned i stænger udenfor, så jeg kan ikke rigtig komme til at prøve den...

Ezmo død i Danmark?

IFPI Danmark , organisationen bag de danske pladeselskaber, har truet med at anlægge fogedsag imod den norske musikdelings-tjeneste Ezmo . Tjenesten, der tilbyder at man kan dele sin musik med sine venner via streaming, og som jeg har skrevet om et par gange før , har ellers fået en varm velkomst i de andre nordiske lande. Truslen betyder, at Ezmo i dag har lukket for muligheden for at dele sin musik for danske brugere. I en pressemeddelse udtaler kommunikationsdirektør Ståle Mortensen: Vi er overraskede over IFPI’s fremfærd, som står i kontrast til den modtagelse, vi har fået i andre lande og for øvrigt også hos de store pladeselskaber. Men vi ønsker en løsning og ikke en konfrontation. Derfor vil vi lukke den facilitet, som gør det muligt at dele sin musik med op til 10 venner og familiemedlemmer, indtil vi har en samarbejdsaftale med pladeselskaberne. Vi regner med at få en aftale med pladeselskaberne i nær fremtid. og fortsætter: Vi forstår godt at IFPI vil beskytte musikrettighe

Programmør-typer

Scott Hanselman har skrevet et blog-indlæg om forskellige programmer-typer, man kan rende ind i på arbejdspladsen. Han beskriver bl.a. Visio Boss : This boss "used to be a programmer" and "played some with .NET" when it first came out "and didn't see anything revolutionary" during the first five minutes and hasn't given it much thought since. They tend to spend time in Visio, almost to the point that they are frustrated you're not compiling directly from their "Visio Source." They also get +2 Charisma against DBAs if they have an English Accent. - og Tall but Ultimately Disinterested Programmer : You can't teach height. This guy (or gal) is so freaking naturally talented it's obscene. You hate him for his skills and love him for his skills. He not only codes well, but also documents well, types fast. Dogs trust him, women want him and men want to be him. He was meant to program. However, he prefers rock climbing/motorcy

I am Optimus Prime

Jeg har været en tur i biffen her til aften for at se Transformers . Handlingen er akkurat lige så plat som i en tegnefilm fra firserne, men det kunne man vel forvente. Dialogen er tynd, og det meste af filmen er så plat, at det faktisk er humoristisk. Men hold kæft hvor er den fedt lavet! Der er kælet for alle detaljer og bortset fra de obligatoriske Hollywood-teenage-kærligheds-øjeblikke er det som at se motorvejsscenen fra The Matrix Reloaded - i halvanden time. Der er dømt total drengerøvs-stil.

Overskrift

Billede
Fra Ekstra Bladet .

Mere ezmo

De norske fyre bag ezmo -projektet, som jeg skrev om for nogle dage siden, rundede en milepæl i slutningen af sidste uge, da sang nummer 1 million blev uploadet til tjenesten. - Og det var mig, der uploadede den! Meget sjovt. De har lovet at sende en t-shirt, jeg kan flashe i sommervarmen.

iPhone

Billede
Jeg lavede en papir-iPhone til min kollega Anders tidligere i dag. Jeg tror, han blev glad for den. Næste projekt må være en docking-station, der passer til.

Isabella Henrietta Ingrid Margrethe

Sådan blev det altså. Hver gang en royal begivenhed bliver dækket på tv, har jeg svært ved at abstrahere fra, hvorfor der ikke er e i kronprinsparret, og hvorfor trykket ikke skal lægges på kron i kronprinsessen. Det er vist godt, det ikke er TV Nord , der dækker de begivenheder.

Safari

Billede
Version 3 af Apples webbrowser Safari er kommet i en beta-version 3.0.2 til Windows, der rent faktisk fungerer. De første par versioner havde problemer med at tekst ind imellem forsvandt - bl.a. på lister stylet med CSS. Men nu ser det ud til at det spiller. Jeg kommer nok ikke til at skifte væk fra Firefox lige foreløbig, da jeg får svært ved at undvære f.eks. Google Browser Sync , men bare Safaris lækre, Mac-agtige brugerflade er da nok til at man bør ha' den installeret på sin Windows-maskine :)

ezmo

Billede
Jeg har tilmeldt mig det nystartede projekt ezmo , der tilbyder at opbevare éns digitale musiksamling online. Det er gratis og de tilbyder ubegrænset plads. Derudover kan man invitere sine venner ind på tjenesten, så de kan streame éns musik over Nettet. Dermed skulle det efter sigende være lovlidt at dele musikken med sin nærmeste omgangskreds. Projektet (der i øvrigt er norsk og bygger på Adobe Flex - lækkert) er endnu på beta-stadiet, og hjemmesiden virker en smule rodet. Udover det ser det ud til at virke perfekt. Jeg har downloadet et lille program til Windows, der strakt begyndte at uploade filer fra mit iTunes-bibliotek, og jeg har inviteret en kammerat, der kan streame min musik via deres online afspiller. Så vidt jeg kan se, kan man ikke downloade sin musik igen, så det kan ikke bruges som 100% online opbevaring... Men det er da smart at ha' adgang til sin musiksamling på arbejde og andre steder med Internet-adgang.

Online cd-shopping

Jeg er glad for musik og køber en hel del af det. En sjælden gang imellem snupper jeg et nummer eller to fra iTunes Store eller en anden digital musikforretning, men jeg kan nu godt li' fornemmelsen af at ha' en god, gammeldags cd i hånden. Jeg har forlængst opgivet at købe cd'er i forretningerne. For det første er jeg ikke helt enig med deres prissætning. For det andet kan jeg sjældent få de cd'er, jeg gerne vil ha', i Frederikshavn. I hvert fald ikke før længe efter de er udkommet. Mine online-indkøb bliver spredt rundt omkring blandt flere forskellige sider afhængig af, hvad jeg skal bruge. Dansk musik CDON.COM har en hel del danske titler (samt selvfølgelig de nyeste internationale). Prisen på en skive fra en dansk kunstner ligger typisk på 140-150 kr. - som de ligger 29 kr.'s porto oveni. Dermed bliver det som regel billigere at stå i kø i Fona, da jeg sjældent køber mere end én dansk cd ad gangen. CD WOW har ligeledes en del danske titler samt udenlandsk

Træt af cheerleadere

Billede
Hold op jeg er træt... Hele weekenden har jeg været medhjælper ved European Cheerleader Championships i Frederikshavn. Det meste af tiden har jeg sidder som liniedommer ca. 2 meter fra en højtaler, der har spillet hårdtpumpende techno 10 timer om dagen. Under generalprøver og medaljeceremonier har jeg snuppet en del mobil-billeder i dårlig kvalitet, som findes i dette Flickr set . Efter sådan en weekend er det helt rart at være tilbage på arbejde, hvor der er stille og roligt... Og nå ja - jeg har ikke fået set ét eneste minut af Le Mans. Fantastisk weekend. Lille opdatering: Mine egne mobil-videoer fra stævnet er i elendig kvalitet, men der er dukket lidt video op hos Ekstra Bladet og TV2-Nord .

10 km!

Billede
For to måneder siden kunne jeg ikke løbe 2 km. uden pause. I dag har jeg løbet 10 i ét stræk. I morgen har jeg ondt i benene... Men hold kæft det er fedt! Der var endda overskud til en lille spurt til sidst!

Nike+ widget test

På Nikes Support Forum blev der for nogle dage siden offentliggjort en række widgets med forskellig løbe-data, som man kan sætte på sin hjemmeside. Det kræver sjovt nok at man angiver på siden, at man befinder sig i USA. Blogger er åbenbart ikke helt glad for af spise koden uden videre, så jeg tester lige lidt...

Nike+ challenges

Billede
Efter at ha' vundet over Anders i den lille 2-ugers-test , har jeg rigtig fået blod på tanden. Jeg er lige nu med i hele 4 challenges på Nike+, men jeg tror, jeg har fået min sag for. Så vidt jeg kan se på noget af de førendes løbedata, går der vist et stykke tid, før jeg kan følge med. Men det er rigtig god motivation, at man løber imod andre og ikke bare jagter sin personlige rekord eller følger et program.

Axe-reklame

Axe har startet en online reklamekampagne, der følger meget godt i sporene efter deres tv-reklamer. Den er baseret på pige-bandet The Bom Chicha Wahwahs, der vist bedst kan beskrives som Pussycat Dolls' x-ratede lillesøster. Nice. På hjemmesiden kan man se masser af billeder samt alle reklamerne fra tv. Sex sælger. Så'n er reglerne. Must... buy... Axe...

MacLog

De sidste par uger har jeg rodet lidt med at starte en ny, dansk weblog om dét at være Mac-bruger. Jeg har fået et par andre skribenter med på idéen, og det er allerede blevet til en god håndfuld indlæg. Jeg har installeret en dansk version af Wordpress 2.2 til formålet, og det har kørt som smurt fra første minut. Rigtig lækkert. Jeg overvejer at flytte denne blog over på Wordpress også (hvilket i øvrigt tager ca. 1 min. med den indbyggede guide), men jeg skal først undersøge, om alting kører som det skal. Jeg laver jo ind imellem indlæg fra min mobil, fra Flickr osv. Hvis du er Mac-glad og har lyst til at skrive et indlæg til bloggen ind imellem, er der selvfølgelig altid plads til én til!

Doven læsehest

Billede
Jeg er som regel i gang med en den bøger, som jeg er kørt lidt fast i, men som jeg skal ha' læst færdige på ét eller andet tidspunkt... Lige nu drejer det sig bl.a. om Agile Web Development with Rails og Getting Things Done . I dag er jeg dog startet på én, som jeg ikke tror, jeg kan lægge igen, før jeg er færdig: Carson Kressleys (ham fra Fab 5 - Queer eye for the straight guy) The Guy's Guide To Looking Good . Der er mindst lige så meget personlighed og udstråling i hans skriftsprog som i hans optræden i tv-showet. Meget opfriskende! Måske ender det endda med, at jeg bliver nødt til at forny garderoben lidt...

Søvnløs

Jeg skulle hente en kammerat + vedhæng i Gaden her til aften, og jeg drak en fornuftig spand kaffe på vej derud for at holde mig vågen. Så nu sidder jeg med alt for meget koffein i kroppen og vil egentlig bare gerne sove... Fladt.

Fyrværkeri

Ved åbningen af Hjallerup Marked i går aftes, blev der sat vedensrekord ved at de affyrede 55.000 raketter med én tændstik. Det tog over en halv time og blev efter min mening lidt ensformigt i længden... Med flot var det da.

Karneval

Billede
Karneval , originally uploaded by jonasbc . Når man bare skal ud og kigge lidt vinduer og spise frokost en stille lørdag formiddag i Aalborg, kommer et karneval som noget af et chok! Men der var da mange fantasifulde udklædninger og søde piger.

D.A.D.

Billede
D.A.D. , originally uploaded by jonasbc . Et billede siger mere end 1.000 ord... Men ikke nødvendigvis, hvis det er taget med en Nokia-mobil. D.A.D. spillede til Rock Party her i Frederikshavn i går. De var også gode denne gang.

Nike+

Efter i laaang tid at ha' været blandt den håndfuld Mac-ejere i verden, der ikke har en iPod, har jeg nu overgivet mig og investeret i en 2 GB iPod Nano . Jeg havde dog en bagtanke med købet. Jeg har nemlig også fået mig et Nike+ kit , som jeg håber kan motivere mig lidt til at komme mere i gang med mine løbeture. Indtil videre har jeg lavet en elegant løsning med noget malertape for at sætte senderen fast på min løbesko, men der skulle være en Shoe Pouch på vej fra USA. Med lidt held kan jeg få noget statisik her på bloggen, som kan gi' mig dårlig samvittighed, hvis ikke jeg ta'r mig sammen til at komme ud i hvert fald et par gange om ugen. Jeg har udfordret en kammerat til en 14-dages "challenge" på Nike+-hjemmesiden. Mon ikke der kommer et par øl på højkant?

Transformers

Billede
Hvis du ikke har set trailerne fra den kommende Transformers-film endnu, så kom i gang! Det er simpelthen for sindsygt! Det er total drengerøvs-stil i HD-kvalitet :) Det kunne meget vel gå hen og blive en overvejende grund til at smide hele sit overtræk efter en BlueRay-afspiller!

Mere om Macbook

Billede
Siden Apples serie af Macbooks fik en mindre processor-opgradering i forgårs, er der sket et par andre ændringer på siden. Jeg har fanget et par screenshots: Tirsdag eftermiddag Processorer opgraderes til 2,0 og 2,13 GHz og priserne falder 600 kr. Tirsdag aften Alle modeller leves som standard med 1 GB RAM og lidt større harddiske. I dag Prisen på den mindste model sænkes med yderligere 200 kr. Gad vide hvad der sker i morgen? :)

Ny udviklings-maskine på arbejde

Billede
Ny udviklings-maskine på arbejde , originally uploaded by jonasbc . 2,4 GHz Core 2 Duo, 4 GB RAM og 10.000 RPM Raptor-diske. Mmhh...

Nye æbler?

Det er altid spændende, når Apple Store er lukket ned om tirsdagen. Rygterne siger en ny serie Macbooks... Opdatering: Det blev til en lille opgradering af processorne i Macbook samt et pris-nedslag på 600 kr. på alle tre modeller. Ikke noget vildt ophidsende.

Semi-syg

Billede
Jeg har måske taget lidt for meget forskud på sommeren de sidste dage. I hvert fald er jeg blevet ramt af en omgang ondt i halsen ledsaget af generel sløjhed. Jeg skal på noget kursus-halløj de næste par dage, så jeg sidder og koncentrerer mig meget om at blive frisk så hurtigt som muligt. Min metode består af lune hjemmesko, c-vitaminer, varme drikke og en omgang podcasts.

Mit hood

Billede
Mit hood , originally uploaded by jonasbc . Jeg tester lige auto-blogning af mobil-billeder via Flickr...

Helt ny fornemmelse

I går købte jeg for første gang i lang tid en cd i en "rigtig" forretning. Det var Volbeat s Rock The Rebel/Metal The Devil , som i øvrigt er ganske fed! Normalt køber jeg min musik på BangCd eller på CDON / CD WOW , hvis det er fra danske kunstnere. Desværre er danske skiver noget dyrere end udenlandske kunstneres, så det er ganske få kroner, man kan spare på de nyere udgivelser.

En hurtig én

Billede
Ny mobil. Det blev en Nokia.

Jack Black i Americal Idol

Jeg tror det er første gang, jeg rent faktisk har syntes, det program er underholdende.

Gratis RapidWeaver

På denne side kan man frem til den 27. maj få et gratis serienr. til det udmærkede hjemmesideprogram til Mac, RapidWeaver . Jeg ved ikke helt, om jeg kan bruge det til noget endnu... Men $39,95 sparet er $39,95 tjent. Via Alex .

VirtualBox

Billede
VirtualBox er et stykke open source virtualiserings-software, der udvikles til både Windows, Linux og Mac. Til Windows findes i forvejen Microsoft Virtual PC , der er belevet gjort gratis tilgængelig, men på Mac-fronten er det altså et gratis alternativ til f.eks. Parallels Desktop . Dog er der stadig kun tale om en beta-version af programmet. Jeg legede lidt med det i går aftes og fik uden problemer installeret en Windows 2000, jeg lige havde ved hånden. Installationen foregik hurtigt og uden problemer, og det ser ud til at køre meget overbevisende, så længe der er RAM nok. Jeg har læst om flere andre, der har installeret både Windows XP og Vista uden problemer. Spændende at se, om det med tiden bliver en seriøs, gratis konkurrent til Parallels. I øvrigt er billedet af Pia K ikke en fast del af mit skrivebords-miljø :) Det er TV2 Nyhederne via Zattoo .

Sukkervand

Billede
Jeg er født nogle ganske få år for sent til rigtig at være belevet introduceret for de nu så populære alkohol-sodavand. Da jeg begynde at gå til fester og drikke med vennerne, stod den på vodka og juice, Pisang Ambon, Vib-øl og indholdet af forældrenes barskab, og nu er jeg efter min egen mening blevet så gammel, at jeg er mere til rødvin og special-øl af fine glas, så turen går ud i nattelivet. Min gamle klassekammerat Lars og jeg beslutte os i weekenden for at råde bod på vores uvenhed ved at gennemføre en alkohol-sodavand-smagning - hvilket samtidig var et glimrende påskud for at drikke og fulde. Aftenen startede fint med pizza, burger og et par øl, hvorefter vi begav og ud for at købe ind til aftenens strabadser. Vi kom desværre lidt sent afsted, så vi måtte omkring en tankstation for at få et fornuftigt arsenal. 4 timer, 450 kr., nogle-og-20 alkohol-sodavand og alt for mange toiletbesøg senere kom vi til den konklusion at man for at være ung i dag skal ha': - Alt for mange pen