Bookmark overload

bookmarks
Jeg har igennem et par år anvendt Google Browser Sync til at gemme mine bogmærker i Firefox på tværs af forskellige computere. Førhen har jeg løbende lavet manuel backup af filerne, og en overgang har jeg også brugt del.icio.us. Det betyder, at min online historik i form af bogmærker efterhånden er ved at blive noget uoverskuelig.

Selv om jeg løbende forsøger at rydde op, har jeg i øjeblikket over 800 forskellige sider bogmærket - nogle steder i op til 5 mappe-niveauer. Jeg spekulerer nu på, om jeg skal fjerne hele skidtet og starte på en frisk. Der er uden tvivl nogle guldkorn imellem, men de kan sikkert findes igen, hvis det bliver nødvendigt - og der er garanteret mindst lige så mange sider, der slet ikke findes længere.
På den anden side kan det faktisk være skægt at kigge igennem de forskellige mapper og se, hvad der har interesseret mig igennem tiden. Lidt under mappen Grafik ligger Løb og motion - derunder Mac - og lidt længere nede kommer Ruby, Vista og noget om XML databaser.

Det er ikke en nem beslutning. Der er trods alt tale om adskillige timers arbejde igennem flere år. Jeg må hellere lave en back-up just in case.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Smilende teknik-nørd

Writely