Opslag

Viser opslag fra 2005

Julestress og mig

Den sidste tid har jeg været udsat for lidt for meget arbejde, lidt for mange mennesker i forretningerne, lidt for meget fed julemad og alt for mange andre ting, der har gjort mig stresset. Og når jeg bliver stresset, så bliver jeg gnaven og sikkert irriterende at være sammen med. Jeg får næsten helt ondt af folk, der omgås mig. Det værste er dog nok næsten, at jeg ikke kan "stresse ned" igen, selv om jeg har tid til overs for mig selv. Således gik tiden efter arbejde i dag med at købe de sidste julegaver, handle ind, blive klippet, spise aftensmad, pakke gaver ind, være i bad og snakke i telefon - og det var bare den første halvanden time! Jeg tror, jeg trænger til ferie...

Lyset for enden af julen

Puha! Det sidste stykke tid har min hverdag været præget af lidt for meget arbejde, lidt for meget julestress og lidt for lidt af alt mulig andet. Ikke engang øl-blog'en har jeg haft tid til at få opdateret. Men i dag er det fredag, i aften skal jeg til julefrokost med gutterne, og jeg har lige købt billetter til Allan Olsen , så nu ser det endlig lidt lyst ud igen. Så skal vi bare lige ha' overstået de sidste par deadlines på jobbet og den her jul, alle snakker så'n om. Så kan det være, freden begynder at sænke sig igen.

Spam-mail from hell?

Billede
Lidt skummelt ét eller andet sted...

Halvanden ildræv

Billede
Ja, så er version 1.5 af Firefox kommet. Den kan findes lige her , og har du ikke prøvet den endnu - så kom i gang! ;)

ØlBlog

Jeg har fundet mig en ny hobby: øl. Det har ikke noget at gøre med, at jeg vil gøre karriere som alkoholiker. Ej heller at jeg - som så mange på min alder ellers ynder - vil til at vakle rundt i gågaden hver fredag og lørdag aften med alt for mange Dankort-bon'er i lommen. Nej, det handler om, at jeg er træt at at stå foran reolen med specialøl i supermarkeder og fortvivlet spekulere over, hvad forskellen er på en Abbey Ale og en Stout. Nu vil jeg finde ud af det, og som med så meget andet, agter jeg at gå efter princippet "learning by doing". I den anledning har jeg lavet mig en øl-blog , som jeg løbende vil opdatere med min mening om de øl, jeg smager på. Det kan være, jeg er så heldig at få en bog om ølsmagning i julegave, så jeg kan komme med nogle lidt mere kvalificerede bedømmelser. Indtil da bliver det bare mit umiddelbare indtryk - hvilket måske ikke er så skidt endda. For at få det nørdede islæg ind over, bliver en oversigt på denne side opdateret via et ATOM-fee

Stor Linux-oplevelse

Da jeg tømte postkassen i dag, lå der en stak cd'er med den nyeste version af Ubuntu Linux . 5 fine pakninger med både installations- og live-cd'er. Den første live cd røg straks i den stationære, der velvilligt startede op med det brunlige opstartsbillede. Jeg trykkede Enter et par gange, og i øjeblikket sidder jeg og er målløs over, at ALT fungere i første forsøg. Trådløst netværk, USB-tastatur, webcam, lydkort osv... ALT! Jeg er overvældet! Det må virkelig siges at være "Linux for Human Beings".

Ny kommende blog-oholiker

Min kammerat og kollega Anders er nu hoppet med på blog-vognen. Jeg forudser et spændende mix af fisk, øl, hunde og programmering... Men nu får vi se. Aflæg ham et besøg og læg en kommentar.

Vinter

Ja, hvem skulle ha' troet det? Åbenbart ikke meteorologerne i hvert fald. Men det er tid til at finde halstørklædet frem, tænde stearinlys og få vinterdækkene på, for det sner sgu her til morgen!

Det var så den weekend

Fedag : Go-kart , fadøl , fantastisk 7-retters menu på en lækker restaurant , flere øl . Lørdag : Ølsmagning med 11 forskellige øl. Derefter flere øl. Søndag : Sofa, kakaomælk og tv . Mandag : Mere eller mindre dehydreret, ondt i halsen og hovedpine. Lækkert...

Så prøver vi igen...

Billede
Her bor jeg. Var det ikke noget for dig?

Efterår

Når det er aften, og vinden rusker udenfor, og regnen står imod ruderne, er det hyggeligt at sidde indenfor med en varm kop te og ét eller andet godt i fjernsynet. Når det er lørdag formiddag, og der er en hel del, man gerne vil ha? ordnet udenfor, og der ikke er noget i fjernsynet, og man har masser af tid, så er det pisse-irritende, hvis det står ned i stænger, og der bare er gråt og trist udenfor. Hvis der bare er én lokalpolitiker, der lover godt vejr i weekenderne, så ved jeg godt, hvor min stemme ender den 15.

Tilbageblik

Jeg er så heldig at have et par oldeforældre, der lever i bedste velgående. Det bedste er næsten, at de begge er klare i hovedet og har styr på, hvad der sker i hele familien. Jeg var sammen med dem i dag til eftermiddagskaffe og fik i den forbindelse en fortælling om vinteren '41, da de købte deres hus - som de stadig bor i! Ejendomsværdien var dengang 1.000 kr., og der var ikke indlagt vand eller varme. Når jeg tænker på alle de forandringer, begivenheder og teknologiske fremskridt, de har oplevet gennem tiden, får jeg en underlig fornemmelse af at være ret ubetydelig. Jeg håber, jeg om 60 år kan sidde og fortælle begejstret om Internet og mobiltelefonen og dengang der var noget, der hed DVD'er.

Årets første pebernødder

- og så blev det Føtex-bagerens "hjemmebagte". Mmmhh....

Copyright

Hvis man køber den nyeste cd fra Clemens , medfølger der en DVD med et par musikvideoer. DVD'en starter med følgende tekst: WARNING Denne DVD er kun til privat brug. Hvor privat det skal være må du spørge din søster om. Hip-Hop politiet oplyser at det er ulovligt at kopiere denne DVD i en kopimaskine. Hvis du endelig skal rippe lortet så gør det dog ordneligt og sørg for at fremvise indholdet ved enhver given lejlighed. Helst offentligt. Hvis du brænder denne DVD fra et Internet download, så gider vi ikke skrive autografer på din disk og hvis vi buster dig i din kriminelle handling kommer du minimum til at gi en drink. Det syn's jeg er lidt fedt...

Måske er jeg ikke så hurtig...

...men nu har jeg også opdaget Google Reader . Simpelt og genialt. Og selve grænsefladen - wow! Man kan altså nogle tricks med det der AJAX . (Hvorfor er en I Love Google t-shirt så dyr...?)

Der er koldt på toppen

Den er sjov, dén der fornemmelse man får, når man lige er blevet klippet, og man så står under bruseren, og det føles en lille smule anderledes, når vandet rammer éns hår, og man ta'r lidt for meget shampoo, og man kan mærke, at der er lidt mindre hår mellem fingrene, når man kæmper med at få alle de små hår ud, der er blevet klippet af, og som klør, men som alligevel gi'r lige dén der følelse af nyklippet hår. Underligt nok er følelsen væk anden gang man går i bad.

Vaskes før brug

Når man køber 48 dele bestik, og der er en brugsanvisning med, så synes jeg, det er ved at være liige lovlig amerikansk...

Mandagstanker

Ansvar. Udfordring. Kreativ tænkning. Alsidige opgaver og nye teknologier. Som oftest er det fedt at være ansat i IT-branchen, men ind imellem tænker jeg på, hvordan det mon er at møde på arbejde hver dag og rent faktisk ha' styr på, hvad der skal ske i løbet af en dag. At arbejde med noget, som man har gjort så mange gange før, at man nærmest kan det udenad. Hvordan det er ikke at skulle bruge flere dage på at lede efter en løsning på et problem. En løsning som man ikke bare kan få ved at spørge sidemanden eller en overordnet, men som man selv er ansvarlig for at finde - og meget gerne så hurtigt som muligt. Ind imellem har jeg lyst til at være skraldemand... eller taxachauffør. Eller ha' min egen lille forretning. Eller være så'n én der slår græs for kommunen. Men så igen - jeg ville nok komme til at kede mig bravt efter et par dage, så jeg må hellere bare komme i gang med at finde ud af, hvilken DLL-fil der ikke bliver registreret ordenligt, så jeg kan komme videre til d

Windows med vokseværk

Min bærbare computer er efterhånden ved at være 9 måneder gammel, og i den tid har den kørt med den samme Windows-installation. Denne weekend har jeg haft lidt tid til overs, og jeg besluttede mig derfor i morges for at finde min genetablering-cd frem og lave en frisk installation. Det viste sig, at der var tale om en helt almindelig Windows XP Home-cd, så det tog lidt længere tid end forventet før alt var på plads igen. Driverne til det trådløse netværkskort, lydkortet osv. skulle manuelt installeres fra en support-folder, og bare installationen af Service Pack 2 er en gevaldig tidsrøver i sig selv. Nå, men nu er jeg oppe at køre med stort set de samme programmer som før, men med 8 GB (!) mere plads på mit systemdrev! Jeg gad vide, hvor Windows har gemt alt det rod? Det eneste, der nu irriterer mig lidt, er, at der, da jeg købe computeren, var installeret en version af Microsoft Works, som jeg ikke kan finde nogen steder efterfølgende. Underligt... Jeg har alrig brugt programmet, men

Lynpost

Jeg fik en e-mail i går startende med teksten: Kære Kunde Deres pakke/brev er afsendt med Postdanmark idag. Så den burde være fremme ved dem en af de kommede dage. Det har været en fornøjelse at handle med dem. Det sjove er, at jeg modtog pakken i forgårs! Sjældent har jeg oplevet PostDanmark så effektive...

Gæt et domæne

Jeg har efterhånden registreret en del domæner i tidens løb, og hver eneste gang er det foregået efter metoden: Indtast åbenlyst navn... Søg Find på navn... Søg Find på nyt navn... Søg Find på endnu et nyt navn...Søg Prøv med bindestreg... Søg ... Hvor er den service, der lader mig indtaste en række søgeord og finder en hel række forslag til relevante domænenavne? For en gangs skyld hjælper Google ikke... Opdatering Det viser sig faktisk, at der findes noget lignende rundt omkring. commit2web har en domænerobot , der (hvis man bruger Internet Explorer) nogle gange finder nogle mere eller mindre gode forslag til navne... Desuden er jeg faldet over domainchecker.dk , der laver en søgning og derefter sender en e-mail med en række muligheder. Jeg glæder mig til at modtage min e-mail!

Kanon arbejdsmiljø

På mit skrivebord: En switch En stak bon'er En Quick-skrab med en gevinst på 25 kr. Et visitkort En kuglepen En stak PostIts En A4-blok med diverne notater Et trådløst tastatur + mus med modtager En flaskebon på 10,50 kr. En bilnøgle En mobiltelefon og en kreditkortholder En fladskærm EN 2L flaske Harboe light med en sjat tilbage To tomme glas og en kaffekop En tom flaske Dr. Pepper En rulle tape Ti skruer og nogle drev-skinner fra et kabinet

Elektronisk stilhed

Da jeg mødte på arbejde her til morgen startede jeg som altid mit e-mail-program op for at modtage mails. Der skete ikke rigtig noget, så jeg trykkede Send/modtag et par gange for at være sikker på, der virkelig blev tjekket. Det samme var tilfældet med min personlige mailboks. Ikke én eneste e-mail. Ikke engang en spam-mail med en dårlig reklame for et casino eller viagra. Intet. Underligt...

Aftenbrok

I Indsigt på DR er der i øjeblikket et indslag om den lave, danske kontanthjælp. En 24-årig pige fra hovedstadsområdet bliver udstillet som eksempel og fortæller bebrejdende, at hun kun har 300 kr. til overs til sig selv om måneden. Jeg er forundret over, at det ikke bliver nævnt, hvor meget hun rent faktisk får i kontanthjælp og søger hjælp på Nettet . Det viser sig , at kontanthjælp til unge under 25 år i Københavns Kommune udgør 5.527 kr. om måneden før skat (når hun fylder 25, stiger beløbet til 8.577 kr.). Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at overleve for så lidt!? Tja? Jeg har i 4 år (indtil for et halvt år siden) haft den tvivlsomme fornøjelse af at leve af en SU på til slut omkring 4.500 kr. før skat, imens mine faste udgifter har været lidt over 4.000 + udgifter til benzin (studerende har intet kørselsfradrag). Derfor har jeg været nødt til at optage et studielån, som jeg kommer til at betale af på de næste mange år? Selvfølgelig kan jeg ikke ha? ondt af mig selv, fo

Microsoft Office 12 screenshots

På denne side findes en beskrivelse samt en række screenshots af den kommende Office-pakke fra Microsoft. (Flere billeder findes hos PDC ) Den grafiske brugergrænseflase har fået noget af en ansigtsløftning! Faktisk så meget, at jeg vil mene, det kommer til at kræve en del tilvænning for bare at anvende de basale funktioner. Der var måske noget om snakken, da Jack Messman fra Novell i går sagde, at han regner med, at lanceringen af Windows Vista er et strategisk godt tidspunkt for promovering af open source operativsystemer...

Google Talk halløj

Det viser sig, at der faktisk er lidt flere funktioner i Google Talk end ved første øjekast. Hos Customize Talk findes bl.a. en liste over tastaturgenveje og vejledninger til at sende meddelelser med kursiv og fed skrift. På deres Download -side findes forskellige udvidelseser, bl.a. Google Talk Plus med flere mere eller mindre brugbare funktioner. På GoogleTutor findes lidt flere tastaturgenveje. Hos Gmail Invitation er der oprettet en sektion med Google Talk Tips for de lidt mere nørdede. Her beskrives, hvordan man tilføjer ekstra knapper og laver tricks med ændringer i registreringsdatabasen. Endelig er der ved TheTalkers.com oprettet et forum, hvor der løbende bliver postet nye tips og henvisninger vedr. Google Talk.

Mandags-programmering

Hvis du nogensinde står overfor at skulle lave add-in'er med en menubar til Microsoft Office -programmer som Word , har jeg er lille tip: Husk at sætte tag -property'en på alle knap-objekter i din menubar: Dim newButton As Microsoft.Office.Core.CommandBarButton newButton = CType(commandBarControls.Add( _ Microsoft.Office.Core.MsoControlType.msoControlButton), _ Microsoft.Office.Core.CommandBarButton) newButton.Caption = "Min knap" newButton.Tag = "Grr..." 'underlig løsning Ellers fungerer menubaren ikke, når der er flere dokumenter åbne på samme tid! Jeg har efterhånden rodet med dette i nogle dage, og hverken eksempler på MSDN eller den sparsomme dokumentation nævner noget som helst om dette. Heldigvis fandt jeg (som sædvanlig) svaret på Google Groups . Det er nogle gange som om de bevidst gør det utroligt svært at lade nogle meget simple funktioner... Og så ender man med at rode med det på en mandag. Puha!

ieHTTPHeaders

Billede
Hvis man rodet lidt emd web-udvikling, kan det være rart at kunne se de headers, der ryder frem og tilbage mellem dig og serveren. ieHTTPHeaders er et lille freeware plug-in til Internet Explorer, der løser dette simpelt og smart.

Kenzu42

Hvorfor har jeg ikke hørt om det før? Via Kristian

Gratis Opera browser i dag!

Fra Download.com : For one day only, you can get an ad-free version of Opera. Simply e-mail registerme@opera.com to obtain a registration code. This offer is valid from 12 a.m. Tuesday, August 30 to 12 a.m. Wednesday, August 31 2005 (PDT). Opera s egen 10-års jubilæums-side findes her . Opdatering: Direkte link til registrering.

Google Talk

Rygterne i går på diverse IT-nyhedssider talte sandt. I dag er Google fremme med den første betaversion af en Instant Messenger: Google Talk . Log ind med en Gmail konto, og du er flyvende!

Professor: PowerPoint gør dig dum

Jyllands-Posten skrev: Yale-professoren, der har præsentationsteknik og grafisk design som speciale, mener, at PowerPoint kan føre til katastrofale beslutninger, fordi programmet dominerer og trivialiserer indholdet. ... Ifølge Tufte består en typisk PowerPoint side af 40 ord, hvilket svarer til otte sekunders læsning. Med så lidt information på hver side, er det nødvendigt med mange sider. Derfor bliver en PowerPoint præsentation til en endeløs sekvens af sideskift. Det kan da godt bringe minder frem om timelange forelæsninger med pause efter hver 30. slide - Godt nok skrevet i LaTeX , men alligevel...

Jamen du godeste - Er det allerede...

Overskriften på et katalog, der kom med posten, på arbejde i dag fangede min opmærksomhed: Julekort 2005 Det må da være en rekord af den slags...

Suzuki Swift 1.5 GL

Så har han fået ny bil! Billeder findes her Igen rødvin og gode bøffer til mig de næste 7 år...

Der er så pænt på landet

Billede
Jeg måtte lige holde ind og snuppe et billede på en rasteplads på vej hjem her til aften...

Smilende teknik-nørd

For et par dage siden gav jeg mig selv en Philips HTS 3300 "hjemmebiograf" i fødselsdagsgave. Siden da jeg har brugt en del tid på at indstille højtalere og fodre den med film i alverdens formater. Indtil videre har jeg konstateret, at den uden problemer afspiller normale og brændte DVD'er med diverse regionskoder, DivX og XviD film og endda undertekster i .srt-format. Sweet!

Genial foto-abe

Så har jeg fået oprettet en konto hos Albino Gorilla . Endelig kan min kameratelefon bruges til noget fornuftigt. Mine seneste billeder bliver inkluderet i menuen her på siden via et ganske smart lille script. Smart!

Kammerjunkamok

I forlængelse af mit indlæg om koldskål kan jeg efter lidt research i går aftes tilføje, at hvis mit kammarjunke-forbrug ligger omkring gennemsnittet, går der ca. en kvart mia. (250.000.000!) kammerjunker på de 4 mio. liter koldskål.

Hurra for mig!

I dag er det mi-in fødselsdaaag Hurra, hurra, hurraaa! - og jeg sidder her alene på kontoret og kigger ud på regnvejret. Undskyld alle sammen. Jeg skal nok opføre mig bedre det næste år!

Hvor mange kammerjunkere går der på 4 mio. liter koldskål?

Ekstra Bladet skrev : Indtil nu er der blandet 4,1 million liter koldskål, og det er den største portion i dette årtusinde, siger Palle Julø fra Slagelse Mejericenter. Han er en af fire disponenter, der køber koldskål ind for Arla Foods. På samme tidspunkt sidste år var der kun blandet 2,7 millioner liter koldskål.

Om 6 timer...

Billede
- har jeg ferie! Og ifølge DMI bliver det en våd omgang... Men hva' fa'n - Jeg har ferie!

.NET brok #2

Forestil dig en streng str = "aaa@bbb@ccc" Vi vil gerne ha' "sub-strengen" mellem de to @'er... I Java er det ligetil: str.substring(str.indexOf("@") + 1, str.lastIndexOf("@")) I ColdFusion (som bygger på Java), er det nærmest charmerende: Left(str, Find("@", str, Find("@", str) + 1) - 1) I VB.NET er det bare underligt: str.Substring(str.IndexOf("@") + 1, str.IndexOf("@", str.IndexOf("@") + 1) - str.IndexOf("@") - 1) Update voller har i en kommentar gjort mig opmærksom på, at min fremgangsmåde er lidt overkill i ovenstådende simple tilfælde. Man lærer, så længe man lever...

Zoom zoom zoom...

Billede
Billedet af Ellis Island, hvor man kan skimte Frihedsgudinden, har jeg zoomet mig frem til via Google Maps . Cool!

Gisp!

Billede
Gmail har været nede i over ½ time nu... Jeg føler mig helt afskåret fra omverdenen. Er det et dårligt tegn?

VoIP-brok

I diverse nyhedsmedier tales der ofte om, hvor smart og billigt det er med IP-telefoni, og hvor mange danskere, man regner med skifter til det inden udgangen af året. Hver gang irriterer det mig, da jeg er en af de (sikkert mange) uheldige, der ikke kan få Internet-forbindelse uden samtidig at have fastnet-telefon. Derfor er jeg nødt til at betale 110 kr. om måneden for en telefon-forbinelse, jeg bruger 2 min. om ugen. Hvis jeg ikke var nødt til det, kunne jeg opgradere min forbindelse til en 3072/128 Kbit/s og stadig have penge til overs! Frustrerende...

Hardware og tålmodighed...

Efter at have ventet på et sølvgråt Silverstone Lascala SST-LC11 fra shg.dk i 9 dage er min tålmodighed løbet op, så jeg har bestilt ét i sort i stedet. Det er nu afsendt, og jeg kan se på siden, at det var de sidste, de havde på lager... Man har vel lov at være heldig ind imellem. Nå, men jeg glæder mig i hvert fald til at gøre min HTPC lidt mere HTPC-agtig.

Talking English

Jeg tror, de ansatte i den danske afdeling af Microsoft drikker mere end ½ liter cola om ugen. I hvert fald er oversættelsen af den nye version af Messenger gået lidt hurtigt. I Kryds og bolle -spillet er noget lignende "Opponent's turn" i hvert fald blevet til "Fjernspiller Drej"...!? Ganske underholdende. Hvis man forbarmer sig og vælger Send feedback -punktet i Hjælp -menuen, dukker der en side op, hvor der står "This Service is Currently Not Available". Så gør de det altså heller ikke let at være hjælpsom...

Sagsnr. 93304557

Nogen der vil købe et hus ?

½ liter sodavand om ugen?

Tjaa... Hvorfor ikke? Og nu vi er ved det, så sæt da samtidig grænser på ½ pose chips, 100 g. slik og 5 timers tv om ugen. Så mangler vi bare tvungen motion og frugt i skolene, for at børn ikke ender som alle vi andre småfede stakler... Personligt drak jeg på et tidspunkt aldrig under ½ liter om dagen , og jeg tog ikke på, før jeg begyndte at drikke øl...

RSS-sjov

Jeg har rodet lidt med en simpel RSS-parser i ASP til at hive links fra del.icio.us ind her på siden. Resultatet kan indtil videre ses på HTPC -siden, og koden kommer her: <% set xml = createObject("Msxml.DOMDocument") xml.async = false xml.setProperty "ServerHTTPRequest", true xml.load("http://del.icio.us/rss/jonasbc/htpc") set itemNodes = xml.selectNodes("//item/*") dim title For each item in itemNodes if item.tagName = "title" then response.write "<br>" title = item.text elseif item.tagName = "link" then response.write "<a href='" & item.text & "'>" & title & "</a><br>" elseif item.tagName = "description" then response.write item.text & "<br>" end if next set itemNodes = nothing %>

DVD tricks

Hvis der er nogen, der har brug for at gøre en Mustek DVD-afspiller kodefri, så er proceduren som følger: Tænd afspilleren uden DVD isat. Tryk "Setup" Tryk "Next", "Prev.", "Next", "Prev." Tryk højre/venstre pil indtil der står 255 i højre hjørne. Tryk "Setup" igen. Tak Google

Autogeneret videnskab

Rundt om på nettet findes services, der kan autogenerere videnskabelige tekster, som ved første øjekast ligner noget, men sagtens kunne blive sat til at læse på en universitetsuddannelse. Se f.eks. denne rapportgenerator og denne , der genererer matematiske abstracts. For nylig har en gruppe studerende fra MIT lavet en version , der genererer datalogiske artiker. Et par af disse artiker er blevet indsendt til hvad de selv kalder en "fake" conference , WMSCI 2005 , og den ene blev optaget på konferencen! Som det kan ses på deres hjemmeside , har de nu samlet nok penge sammen til at deltage i konferencen og holde en autogeneret tale... Cool!

Overclocking skyld i Windows-fejl

Det er hårdt at være software-udvikler... Microsoft Windows-udvikler Raymond Chen har undersøgt en række Windows-fejlrapporter med fejl, der ikke burde forekomme, og har fundet ud af, at fejlene skyldes at selve pc'en er overclocket. 5 ud af 10 adspurgte brugere havde selv overclocket pc'en mens de 5 andre havde en pc, der var overclocket fra forhandlerens side. Læs mere hos Raymond Chen Via newz.dk

Pas lige på!

Billede
Fejlbesked i Microsoft Visual Basic .NET:

1. april Google style

Gmail 's aprilsnar er en "Infinity+1 plan", der går ud på, at brugere får mere og mere plads hvert sekund. Således har jeg lige nu 1151 mb til rådighed... Klikker man lige mere rundt på siden, viser det sig, at det i virkeligheden forholder sig lidt anderledes. Gmail har jo 1 års fødselsdag og, det fejres ved at give alle brugere 1 Gb mere plads . Cool!

Transparent Screens

http://www.flickr.com/photos/w00kie/sets/180637/ Det ser altså for fedt ud...!! (Via Keld )

Skal den næste bærbare købes hos Vero Moda?

Ekstra Bladet skrev: Computerfirmaet Tulip Computers er på vej med luksus-bærbare med overflader af læder og ædeltræ. Tendensen med unikke, design-computere fortsætter. Nu vil computerfirmaet Tulip Computers lancere en serie bærbare computere med overflader af læder og træ... Læs mere hos Tulip Computers

Nnnnu er den der vist...

Jeg blev den anden dag gjort opmærksom på, at kommentar-funktionen her på siden ikke fungerede. Det er nok en del af forklaringen på, at der ikke er kommet så mange kommentarer her på siden på det sidste :) Min rettelse af det problem medførte med JavaScript-fejl, der fik en irriterende meddelelse til at poppe op. Det er nu også rettet... Alt i alt tror jeg faktisk, den her side lige i øjeblikket fungerer som den skal. Fantastisk! I øvrigt meget betryggende, at jeg er ansat som web-udvikler til hverdag...

It's alive...! (Nu med .NET brok)

If String.Compare("Microsoft", "Microsoft") Then   Return True Else   Return False End If - returnerer selvfølgelig false under VB.NET... Hvor logisk er det lige!? Dermed første livstegn her på siden i over en måned... Dejligt lige at få det ud!

Nørd must-have!

Happy Hacking Keyboard Professional er et tastatur uden labels på tasterne. Dvs. perfekt til alternative layouts som f.eks. DVORAK . Har du styr på din blindskrift, så læs mere på engadget.com .

Note to self

Hvis man varmer en kop kakao i mikroovnen i 2 minutter, så skal der bruges meget køkkenrulle. Hvis man spiser Guldkorn til morgenmad, så lugter éns tis af det resten af dagen. Update: Jeg har Google'et lidt på tis og Guldkorn og har (heldigvis?) fundet frem til, at jeg ikke er den eneste, der har observeret fænomenet. Se bl.a. de utroligt relevante tråde på hol.dk og edbpriser.dk .

quick-froze her stick versus pain?

En enkelt underlig e-mail slap gennem Gmail 's spam-filter i løbet af natten. Nogen har åbenbart forvekslet mig med en Martin, der har ferie lige nu. Sådan kan det jo gå. Den begynder således: Happy Holidays! our mine shrove slow. what flower oversold us calmly? innocently drain quick-froze her stick versus pain. it hand-fed your kind laugh in current. softly. your sad family near chalk, who swore regular, tall man. Aydan hoised his first request. she recast Natalia when sped them Jayden! it inputted frequent camera, which stood monthly... concerning price jerry-built design, drive stank with its star through married board: Ingen underlige billeder, scripts, links eller noget... Jeg undres!

Weekend-log

I går brugte jeg det meste af dagen på at spille Transport Tycoon og afsluttede med at tage med min lillebror i biografen for at se en rigtig drengerøvs-film . I dag er mine planer ca. de samme - nemlig absolut ingenting. Indtil videre har mine 4 dage som arbejdsløs været lige til at overkomme...

Yeah baby, yeah

Pyha! Så blev den sidste eksamen overstået, og jeg mangler bare resultaterne fra den skriftlige for at vide, om jeg kan skrive bach.scient i datalogi i toppen af min næste ansøgning. Jeg er ikke parat til at nævne hverken resultatet af den sidste eksamen eller de personlige konsekvenser, denne eksamensperiode har haft for mig, lige her, men hva' fa'n... Det er overstået!

Eksamens-klynk

Jeg sidder og forsøger forgæves at få franske kartofler, appelsinjuice, Guld FM og kunstige naurale netværk til at gå op i en højere enhed. Jeg er efterhånden nået dertil hvor det skal prioriteres, hvilke emner jeg IKKE får læst til 4 timers skriftlige eksamen i morgen... Frustrerende. Bagefter er der "spørgetime" i det fag, jeg skal op i 5 dage efter, og som jeg endnu (heller) ikke har taget mig sammen til at få læst noget af. Hvor mange gode, afklarende spørgsmål er det så lige, jeg kan fyre af? 6 dage endnu... Bare 6 dage endnu!

Program-anmodning

Er der ikke én, der kan sætte sig en af de nærmeste dage og lave et kalendersystem, der har interface så "rent" som Gmail , kan anvendes online i enhver browser og som i bedste fald kan synkroniseres med mobiltelefon/PDA? Det ville gøre mit liv en smule lettere for mig selv at holde styr på...

1 down, 3 to go

Puha... Så blev årets første eksamen overstået. En lille gennemgang af pricipperne bag aspekt-orienteret programmering specielt med henblik på implementering i AspectJ og så var det også overstået. Så er der lidt mindre at være stresset over i denne omgang.

35 mbit?

Billede
Der er nu visse fordele ved at sidde på uni , når der ikke er så mange herude...

Nytårshilsen

En lille hilsen herfra til bloggere, Internet-surfere og andet godtfolk: Godt nytår!!