Opslag

Viser opslag fra maj, 2006

At vælge webhotel

Jeg står overfor opgaven at skulle vælge et nyt webhotel, og det er ikke let! Mine ønsker er overordnet: Nogle hundrede MB plads Jeg står for et forum med billedgalleri, så der ryger hurtigt nogle MB. Mulighed for flere domæner/websites på samme webhotel Det kunne være rart at kunne nøjes med én enkelt løsning til en 2-3 domæner - og sikkert flere senere hen. Database Her er jeg ikke så kræsen. MySQL er vist fint til mit behov. ASP eller PHP Lidt database-roderi og inkluderen frem og tilbage skal der til, men om det foregår med den ene eller den anden syntaks er ikke så væsentligt. ColdFusion kunne være rart Det er dælme et lækkert sprog til webudvikling, men desværre står samtlige danske lavpris-webhoteller af her. Det kunne Ruby også Engang når jeg får lidt tid til overs, kunne det være fedt at lege lidt med noget Ruby on Rails og ha' mulighed for at lægge det online. Her kniber det igen med danske udbydere. Fornuftig pris Tja... Jeg er jo jyde. Alt i alt tror jeg, jeg skal kigge

En grads forskel

Billede
Sidste fredag: Da Vinci Mysteriet, 156 personer, der alle har reserveret billet på forhånd, fantastisk lyd og et lærred på 12,5 m. Denne fredag: Mission Impossible 3, 12 personer, hvoraf 10 blev der under hele filmen, et lærred på 7 meter og en ansat, der dukker op midt i filmen for at stille billedet starpt. - Men det var nu en OK actionfilm på trods af omstændighederne. Masser af biljagter, skyderi, babes og hvad man ellers forventer. Jeg håber dog ikke, der kommer en 4'er...

Da Vinci

Billede
Jeg var i biografen og se Da Vinci Mysteriet i går. Til forskel fra anmelderne synes jeg faktisk, det er en OK film. Der er gang i handlingen, og den føles ikke på noget tidspunkt langtrukken. Det er sikkert også en fordel, at jeg ikke har læst bogen på forhånd.

MacBook

Billede
Så kom afløseren for iBook efter flere ugers rygter og spekulationer. Intet stort release-party, ingen nedtælling, ingenting. Bare en diskret annonce på Apple Store . Det er der sgu stil over!

Spyware

I sidste uge var jeg inde på en lidt suspekt hjemmeside, som jeg ikke skulle ha' været inde på. Selv om jeg brugte en fornuftig browser , og mit antivirus-program fangede en del, blev min computer (på arbejde!) inficeret af en hel del spyware-snask. Underlige toolbars, popup-vinduer og andre irritationer forstyrrede mere end bare en smule, og det hele var faktisk lidt noget skidt. Som Windows-bruger gennem mange år er det ikke første gang, jeg oplever sådan noget, så jeg fik hurtigt installeret AdAware , der plejer at fange det værste. Desværre tog det ikke det hele, så jeg fjernede nogle opstarts-elementer med msconfig.exe og kørte en omgang Spybot - Search and Destroy . Nu var det meste væk - dog kom der stadig et popup-vindue ca. en gang i minuttet med en reklame for ét eller andet. Programmerne fik lov til at køre en tur til - uden resultat. I dag har jeg nu brugt omkring 3 timer på at installere og scanne med: HijackThis , SpywareFighter , Ewido Security Suite , PestPatrol ,

Online opbevaring

Det er ingen hemmelighed, at jeg bruger en del tid foran computere. Jeg har min computer på arbejde, min lækre, lille bærbare, min endnu lækrere iMac og ind imellem sidder jeg også foran andre folks computere. Med alt den fytten rundt har jeg ind imellem problemer med at finde mine dokumenter, billeder osv., fordi de ligger spredt rundt omkring. Derfor har jeg det sidste stykke tid undersøgt mulighederne for at lægge så'n nogle ting på nettet. Indtil videre har jeg valgt at placere mine billeder hos Flickr! . Deres gratis service er fin, hvis man kan nøjes med at uploade 20 MB om måneden, men $25 om året for ubegrænset opbevaring synes jeg er fair, så jeg fik mig ret hurtigt en Pro-konto. Diverse dokumenter og små-filer er indtil videre endt hos Box.net , der tilbyder 1 GB gratis opbevaring og samtidig har en let overskuelig, reklamefri side med masser af fede funktioner som drag'n'drop-upload og mulighed for at tildele tags til sine filer. Jeg har de sidste par dage kigget

3DMark test af iMac

Billede
Jeg har fået lagt Windows XP SP2 ind på min iMac vha. BootCamp , så nu kan jeg... øhh.. køre Windows. Om ikke andet har jeg i hvert fald fået mulighed for at teste maskinen med en række benchmark-programmer. Jeg har lige kørt en omgang 3DMark 2001 og har fået en score på lige over 14.000, som jeg vil mene er udmærket for en standard-opsætning med Intel Core Dou 1.83, ATI Radeon X1600 og 512 MB RAM.

Lyssværd

Ikke bare hvilken som helst amatør-lyssværd-video ( original ): Men hvorfor nøjes, når man kan få animationer og fede Matrix-effekter? ( original ):

Guf

Billede
Hvis det findes i et køleskab, så kan man få det pakket ind i en pandekage hos Cafe Rasmus Klump i Hals. Fedt koncept. Jeg var ikke i mit opfindsomme hjørne, så det blev til en gang vanilieis, banan og chokoladesovs i en nødde-pandekage. Mmmhh...

XP på Mac'en

Billede
Ja, det skulle jo prøves. Desværre har jeg ikke en Windows XP med Service Pack 2, så Bootcamp er ikke en løsning for mig lige i øjeblikket. Derfor har jeg forsøgt med en prøveversion af Parallels Workbench , og der kører bare! Her kommer et par screenshots og en video af den første XP-opstart på min iMac Intel 17".

Makrosjov

Billede
Jeg traskede rundt i min lejlighed den anden dag og tog et par billeder med min SonyEricsson K750i . Specielt dem, der er taget med makro-indstillingen, er jeg ret imponeret over, når man ta'r i betragtning, at de er taget med kameraet i en mobiltelefon. Jeg har lagt et par stykker op på Flickr . Et par stykker af dem har været en lille tur igennem et filter eller to i iPhoto , men ellers er der ikke redigeret i noget.

Nåå...

Så er forårspausen vist ved at være ovre. Siden sidst er jeg flyttet ca. her til . Jeg forsøgte først at få noget fedt WiMax Internet-halløj fra dem her , men jeg blev utålmodig og valgte dem her i stedet. Jeg venter spænt på at noget IP-telefoni fra dem her begynder at fungere. Snart. Måske. I øvrigt overvejer jeg at installere Windows på Mac'en . Mit liv er fyldt med spas og spænding. Eller noget.