Spyware

I sidste uge var jeg inde på en lidt suspekt hjemmeside, som jeg ikke skulle ha' været inde på. Selv om jeg brugte en fornuftig browser, og mit antivirus-program fangede en del, blev min computer (på arbejde!) inficeret af en hel del spyware-snask. Underlige toolbars, popup-vinduer og andre irritationer forstyrrede mere end bare en smule, og det hele var faktisk lidt noget skidt.
Som Windows-bruger gennem mange år er det ikke første gang, jeg oplever sådan noget, så jeg fik hurtigt installeret AdAware, der plejer at fange det værste. Desværre tog det ikke det hele, så jeg fjernede nogle opstarts-elementer med msconfig.exe og kørte en omgang Spybot - Search and Destroy.
Nu var det meste væk - dog kom der stadig et popup-vindue ca. en gang i minuttet med en reklame for ét eller andet. Programmerne fik lov til at køre en tur til - uden resultat.
I dag har jeg nu brugt omkring 3 timer på at installere og scanne med:
HijackThis, SpywareFighter, Ewido Security Suite, PestPatrol, BHODemon, StartUp Monitor, StartUpRun og SuperAntiSpyware.
Herefter besluttede Windows sig for at starte op med en blå skærm for derefter at genstarte computeren efter et halvt sekund. Øv! En opstart i fejlsikret tilstand fik dog styr på det, og nu tror jeg faktisk, den er klar igen!
Så kan jeg lære det...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Smilende teknik-nørd

Writely