Svedigt arbejde

Siden jeg begyndte at arbejde ca. 3 km. fra min lejlighed for en måneds tid siden, er jeg selvfølgelig begyndt at cykle på arbejde på min nye cykel. Det tager ca. 10 min. til arbejde og 6-7 min. at køre hjem igen, fordi jeg bor ret tæt på vandet og det går opad næsten hele vejen til arbejde.

Det betyder desværre også, at jeg sveder en hel del efter sådan en tur. Jeg ved ikke, om det går over efterhånden som jeg kommer i lidt bedre "cykel-form", eller om jeg skal overveje at tage skiftetøj med. Det sidste er godt nok noget bøvlet...

Jeg havde håbet lidt på, at det ville hjælpe, når det blev lidt koldere udenfor... Men det var rigtig efterårs-koldt her til morgen, og jeg sidder stadig og føler mig lidt klam og fugtig. Øv.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Smilende teknik-nørd

Writely