Nyt webhotel

Jeg har i snart 1½ år haft en række forskellige hjemmesider liggende på min konto hos Servage. Det har alt i alt fungeret rimeligt smertefrit, og 250 GB online-plads kan man jo altid bruge.

Desværre har der den sidste tid været lidt problemer med en enkelt side, hvor der lidt for ofte var problemer med databaseforbindelsen. Der er hverken trafik nok eller økonomi til en dedikeret server, så nu har jeg forsøgt mig med et webhotel hos danske Gigahost.

Oprettelsen skete uden problemer, og siden har nu kørt hurtigt og stabilt i nogle dage. Det er et lavpris-webhotel, så der er ikke noget der hedder individuel backup eller telefonsupport. Til gengæld fungerer det bare.

Jeg har haft fat i supporten via e-mail et par gange med spørgsmål om deres løsninger og lidt problemer med opsætning af flere domæner på samme webhotel - og hver gang har jeg fået et venligt og brugbart svar senere samme dag.

Indtil videre thumb up herfra.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Smilende teknik-nørd

Writely