Apple service

Imellem jul og nytår begyndte min 6 måneder gamle Apple TV pludselig at opføre sig underligt. Når den har været tændt i et par minutter, kan jeg ikke længere få forbindelse til den med fjernbetjeningen eller fra iTunes. Videoafspilning kører på mystisk vis videre.

I går fik jeg så taget mig sammen til at ringe til Apples support-linie for at høre deres mening om problemet. Jeg snakkede i næsten 45 min. med et par flinke, svenske fyre, der forsøgte med forskellige løsningsforslag. Jeg havde i forvejen forsøgt med "factory reset", software ned- og opgradering og hvad jeg ellers kunne finde på - uden resultet.

Samtalen med supporterne var en lidt underlig oplevelse, for der er kun 90 dages gratis telefonsupport på Apple TV, så de var noget tilbageholdende med at sige noget som helst. Svensker nr. to fik mig ret hurtigt overtalt til at købe 2 års udvidet Apple Care service, hvis der skulle ske noget med sagen. 5 min. og 349,- kr. senere var der pludselig ingen grænser for, hvad de kunne hjælpe med.

Han var ret hurtigt overbevist om, at fejlen er hardware-relateret og tilbød at sende mig en ny Apple TV, hvorefter jeg blot skal returnere den defekte. Selvfølgelig uden beregning. Her til morgen modtog jeg en bekræftelses-mail, og via det medfølgende tracking-nummer kan jeg se, at status på min nye Apple TV hos UPS er "Out for delivery" - 20 timer efter mit opkald til Apple.

Kommentarer

Anonym sagde…
Umiddelbart synes jeg 350 kr for 2 år lyder ret billigt.
Og det må siges at være hurtig levering.

Populære opslag fra denne blog

Smilende teknik-nørd

Writely